Mommark Marina blandt landets bedste campingpladser

Anerkendelsen bygger på gæsternes egne oplevelser

Privatfoto

Anerkendelsen bygger på gæsternes egne oplevelser

Privatfoto

30. april 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Mommark Marina Camping er blevet fremhævet blandt de 30 bedste campingpladser i Danmark ved ACSI Awards 2026. Anerkendelsen bygger på gæsternes egne stemmer, og ifølge stedet selv betyder det noget særligt, fordi det kommer fra dem, der faktisk har besøgt pladsen.

“Det betyder rigtig meget for os. Vi driver stedet selv, så det er stort at blive anerkendt blandt de 30 bedste campingpladser i Danmark. Samtidig ser vi det også som positivt for Sønderborg-området, fordi det viser, at området kan tiltrække ferieoplevelser på højt niveau”, siger Steven Andersson, medejer hos Mommark Marina, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke første gang, Mommark Marina bliver fremhævet ved ACSI Awards for sidste år modtog stedets restaurant prisen som bedste campingpladsrestaurant i Danmark, og i år handler anerkendelsen om den samlede campingoplevelse.

Ifølge Steven Andersson er det især helheden, der gør forskellen, for Mommark Marina samler camping, marina og restaurant, og de senere år har der været fokus på at løfte både det visuelle, det praktiske og det gastronomiske.

“Vi ligger unikt ved vandet med marina, strand og natur lige uden for døren, men vi arbejder også meget med atmosfæren og den personlige oplevelse. Vi prøver at skabe et sted, hvor man ikke bare overnatter, men hvor man virkelig nyder at være”, siger Steven Andersson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Mommark Marina nu er blevet fremhævet blandt de bedste campingpladser i Danmark, stopper udviklingen ikke her.

“Vi er stolte af anerkendelsen, men vi ser den også som motivation til at blive endnu bedre. Vi har flere idéer og projekter, som skal styrke både campingoplevelsen, havnemiljøet og restaurantdelen. Målet er hele tiden at løfte niveauet og give gæsterne endnu mere lyst til at komme igen”, fortæller Steven Andersson.

11. juli 2026 DET SKER, Ringriderfesten, Sønderborg

Søndag fortsætter Ringriderfesten med optog, ringridning og stort show

11. juli 2026 DET SKER

Søndag den 12. juli 2026 fortsætter Ringriderfesten i Sønderborg med en af festens store traditionsdage, hvor både ryttere, musik og familier fylder byen og Ringriderpladsen. Dagen begynder klokken 08:30 med reveille i Perlegade, hvor der spilles for borgmester Erik Lauritzen og formanden for Ringriderfesten. Klokken 10:20 spiller Sønderborg Garden på volden ved Sønderborg Slot, mens […]

Læs mere...