Natlægevagt Syd kom godt fra start

Det blev en god og rolig første nat i Natlægevagt Syd. Foto: Heidi Lundsgaard

Det blev en god og rolig første nat i Natlægevagt Syd. Foto: Heidi Lundsgaard

1. februar 2024 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådet besluttede i efteråret, at regionen selv skulle stå for driften af lægevagten om natten. Forberedelser, som natten til torsdag resulterede i en vellykket åbning af den nye natlægevagt, fortæller cheflæge på Fælles Akutmodtagelse Poul Henning Madsen i en pressemeddelelse:

”Selvom vi følte os klar og velforberedte til overtagelsen, var det selvfølgelig med en vis spænding, da vi åbnede natlægevagten klokken 23.00. Men ud over et par små justeringer på it-systemerne undervejs, som patienter ikke burde bemærke, gik den første vagt alt i alt rigtig godt. Overleveringen fra PLOs vagtlæge om aftenen gik fint, og det var generelt en stille nat. Det er klart, at vi kun lige er begyndt, og at der løbende kan opstå udfordringer, hvor vi skal justere og rette til. Men jeg synes, at vi er kommet godt fra start”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt modtog Natlægevagt Syd fra kl. 23.00-08.00 210 opkald fra syddanskere, som havde brug for lægehjælp. Af dem blev 25 tilset ved en fysisk konsultation, og 15 fik besøg i eget hjem.

Ventetiden til at komme igennem til lægevagten var i gennemsnit 1 minut og 20 sekunder den første nat.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...