Debatten om besparelser i Sønderborg Provsti har fået to tidligere medlemmer af menighedsrådet i Notmark Sogn, John Larsen og Michael Jørgensen, til at tage ordet.
De har valgt at træde tilbage fra menighedsrådsarbejdet, men ikke fra kampen for det sogn, de mener er blevet svigtet.
”Når der i debatten bliver sagt, at præster skal bruges dér, hvor der er mest brug for dem, er det netop nødvendigt at se på, hvad der faktisk er sket i Notmark Sogn de seneste år”, siger John Larsen til SønderborgNYT.
Han peger på, at sognets tidligere præst fratrådte sin stilling i begyndelsen af 2021 – og at udviklingen siden har været tydelig og vedvarende. I årene efter ses en markant og vedvarende tilbagegang i sognets kirkelige liv.
”Medlemstallet er faldet fra 1.368 i 2020 til 1.251 i dag. Antallet af dåb er gået fra 29 i 2020 til blot 7 i 2024. Konfirmationerne er faldet fra 20 i 2020 til 6–7 årligt de seneste år, og vielserne er næsten forsvundet”, fortæller Michael Jørgensen.
Ifølge de to tidligere menighedsrådsmedlemmer er der ikke tale om tilfældige udsving, men om et nyt og lavere aktivitetsniveau, der indfandt sig efter præstens fratræden – og som siden har bidt sig fast.
”Fem år senere taler tallene deres tydelige sprog. Tilknytningen blandt børn og unge familier er svækket, mens befolkningstallet i sognet fortsat er relativt stabilt. Notmark er med andre ord ikke et affolket sogn – men et sogn, der mangler kontinuitet, nærvær og kirkelig ledelse”, siger John Larsen.
Det rejser ifølge de to tidligere menighedsrådsmedlemmer et helt grundlæggende spørgsmål: Hvor har provsten og biskoppen været i disse år?
”Hvis provsten og biskoppen havde gjort sig den ulejlighed at læse deres egen sognerapport, ville de se, at tallene direkte modsiger fortællingen om, at der ikke er behov for en nærværende præst i Notmark. Rapporten dokumenterer et markant fald i både medlemskab og kirkelig aktivitet i årene efter 2021 – samtidig med at til- og fraflytning er i balance, og sognet i flere år har haft befolkningstilvækst. Det er fakta, ikke holdninger”, siger Michael Jørgensen..
Også den nuværende praksis for gudstjenester giver anledning til bekymring:
”Ifølge offentligt tilgængelige gudstjenestelister afholdes der ikke gudstjeneste hver søndag i Adsbøl Kirke i Gråsten, hvor provsten selv har sit virke. Gudstjenesterne fordeles mellem flere kirker og kapel. Når gudstjenestefrekvensen allerede her er reduceret, er det vanskeligt at se, hvorfor Notmark Sogn skulle kunne have tillid til, at kirkebetjeningen på længere sigt ikke bliver yderligere forringet”, siger John Larsen.
Erfaringen viser, mener han, at det ofte er de mindre sogne, der først mærker konsekvenserne, når betjeningen strækkes.
I debatten er der også blevet henvist til, at det er Finansministeriet, der fastlægger antallet af præstestillinger. Det er formelt korrekt, anerkender Michael Jørgensen – men ikke hele sandheden, siger han:
”Provst og biskop har netop ansvaret for at rådgive Kirkeministeriet og Finansministeriet om lokale behov, prioriteringer og konsekvenser. Når sognerapporter dokumenterer et markant og vedvarende fald i kirkeliv, må det forventes, at disse forhold bringes tydeligt videre. Hvis dette ikke sker, er spørgsmålet, om ansvaret reelt løftes – eller blot administreres. Det er altid lettere at lede nedad end at tage ansvar opad”.
Han mener, at konsekvenserne ikke er et vilkår, men et resultat af manglende planlægning og prioritering og samtidig er de overbeviste om, at Notmark Sogn i dag står stærkere end for fem år siden, når det gælder muligheden for at tiltrække en ny præst.
”Med et aktivt og engageret lokalsamfund, mange og varierede arrangementer, stor frivillig opbakning og et nyt sognehus står sognet stærkere end længe. Hvis der er reel vilje til at finde en præst, findes der i dag mange muligheder – blandt andet målrettet rekruttering via LinkedIn, Facebook og andre relevante netværk kombineret med en tydelig fortælling om sognets liv og muligheder”, mener Michael Jørgensen.
De to tidligere menighedsrådsmedlemmer havde helst været foruden den offentlige debat, men ser den som nødvendig.
”Vi ønsker at bevare Folkekirken som en folkelig kirke – for hele befolkningen – også i de mindre lokalsamfund. Når den nødvendige vilje til samarbejde ikke opleves, er man nødt til at gå hele vejen”, siger John Larsen.
Ifølge Michael Jørgensen har der manglet reel inddragelse af lokalkendskabet.
”Det grundlæggende kendskab til sognet, som mennesker der bor og lever i området besidder, er i vid udstrækning ikke blevet inddraget. Det svækker beslutningerne – og tilliden,” siger Michael Jørgensen.
Han mener ikke sagen handler om statistik på landsplan, men om konkrete, lokale forhold.
”Notmark Sogn skal ikke vurderes ud fra gennemsnit, men ud fra de dokumenterede konsekvenser, som sognerapporten viser. Når der tales om at placere præster dér, hvor behovet er størst, er konklusionen klar: Behovet er i Notmark”, siger Michael Jørgensen.
SønderborgNYT har forelagt Poul Geil, sognepræst i Gråsten-Adsbøl og provst i Sønderborg Provsti, kritikken fra de tidligere menighedsrådsmedlemmer, og han har følgende kommentar:
”Både stiftet og provstiet arbejder tæt sammen med Notmark Sogn om at rekruttere den nye præst til Notmark og Asserballe Sogne. Sognet har et aktivt menighedsliv, engagerede frivillige og gode faciliteter, herunder det nye sognehus, som alt sammen skaber et stærkt fundament for den nye præst at bygge videre på”, skriver Poul Geil til SønderborgNYT.
