Nu er der sat navn på SONFORs nye formand

SONFOR får ny formand fra årsskiftet

SONFOR får ny formand fra årsskiftet

28. november 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Ved årsskiftet fratræder SONFORs formand, Ellen Trane Nørby, og nu er afløseren fundet. Ifølge den netop offentliggjorte konstitueringsaftale er det Venstre, der skal besætte formandsposten, mens Socialdemokratiet får næstformandsposten.

Ifølge Venstres politiske ordfører, Jimmy Simonsen, er det Venstres Kjeld Stærk, der fremover skal være formand for SONFOR. Det oplyste han fredag eftermiddag til SønderborgNYT efter pressemødet om konstitueringsaftalen.

Kjeld Stærk har ellers givet udtryk for, at han gerne ville fortsætte arbejdet i Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, som fremover kommer til at hedde Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, men her bliver Jimmy Simonsen udvalgsformand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem der skal varetage næstformandsposten i SONFOR – en post Socialdemokratiets Tom Hartvig Nielsen har i dag – er endnu uvist. Et godt bud er dog netop Tom Hartvig Nielsen, da Socialdemokratiet har fået næstformandsposten i SONFOR i følge konstitueringsaftalen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...