Nu udgives en bogen ‘Blade fra mit liv’ af og med Viggo Vandkær Thomsen

5. august 2022 Kultur

Den 1. august var det 50 år siden, at Viggo Vandkær Thomsen – 1933-2015 – tiltrådte som skoleinspektør ved Lysabild Skole. Med Viggo Vandkær fik skolen og sognet i de følgende 26 år en igangsætter af format som satte Lysabild på landkortet.

Foruden sit virke som skoleinspektør var han initiativtager til sognehistorisk forening, lokal teaterinstruktør, foredragsholder, kommunalbestyrelsesmedlem og en flittig skribent til landets dagblade og meget mere, skriver Søren Vandkær Thomsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var også ham der var primus motor ved de berømte Lysabild-møder, hvor tidens kendte personligheder holdt foredrag på skolen. Poul Schlüter, Ritt Bjerregaard, Poul Nyrup, Mimi Stilling Jacobsen og Kristen Poulsgaard, Svend Auken, Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen er blot nogle få navne. Disse foredrag trak rigtig mange tilhører. Op til 700 mennesker sad i gymnastiksalen, på gangene og helt ude i skolegården, hvor de hørte foredragene via højtalere.

Viggo Vandkær efterlod sig 30 A-4-mapper med udklip, billeder og manuskripter. De fire sønner har udvalgt en del af materialet der nu udgives i bogen Blade fra mit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bogen fortæller Viggo Vandkær om sin fynske opvækst i det grundtvigianske friskolemiljø på Midtfyn. Efter læreruddannelsen følger vi ham forskellige steder i Jylland, hvor han var lærer og senere leder af mindre skoler.

I 1972 kom han til Lysabild, hvor skolen i de kommende år udviklede sig til en stor centralskole med 160 elever og næste 30 ansatte. Vandkær fortæller om sit skoleliv i Lysabild og han har en række pædagogiske betragtninger om børn, skole og familie, som fortsat er aktuelle. Han var en mand med meninger, der ikke altid var populære i sin samtid. En mand der var værd at lytte til.

Artiklen fortsætter under annoncen

I erindringerne fortæller Vandkær også om sit udensogns engagement, bl.a. som formand for Dansk Amatørteater Samvirke i Sønderjylland og medstifter og bestyrelsesformand i Frøslevlejrens Efterskole med videre.

Bogen indeholder flere eksempler på artikler fra Vandkærs hånd, bl.a. et besøg hos Lise Munk i Vedersø Præstegård, historien om Jens Vejmand og om den hvide hest Christian den X red på over grænsen ved genforeningen i 1920.

Vandkær var et familiemenneske og i bogen inviterer han også indenfor i Degnegården, hvor han blandt andet fortæller om familiens juletraditioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blade fra mit liv udgives af Forlaget Elmegaard i Lysabild og kan købes i Skovby Brugs eller bestilles på tlf. 60 15 01 01.

Gratis levering i Sønderborg og på Als.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
12. august 2022 Kultur, Sønderborg

Kulturens huse skal sælges – uden det rammer indholdet

12. august 2022 Kultur

Kommunen har planer om at sælge sin del af Alsion, som blandt andet omfatter koncertsalen – og Sønderborghus og Sønderborg Teater skal også på salgslisten. “Det er vigtigt for mig, at brugerne af de tre steder drages ind i processen, så vi kan bevare den kultur, som vi har i Sønderborg”, siger Christel Leiendecker, som […]

Læs mere...