KV21 – Debat: Borgmesteren kører sit eget løb

1. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Svenja Karstensen, Nye Borgerlige, skriver:

Det, der sker i Kværs, er det som resten af indbyggerne i Sønderborg Kommune skal forvente fremover med det siddende byråd?

Borgermødet om biogasanlægget på Kværs Kro den 17. maj 2019, hvor borgmester Erik Lauritzen formåede at være tilstede i hele fem minutter, og hvor Teknik- og Miljøudvalgsformand Aase Nyegaard forsikrede borgerne om, at ’det her anlæg kommer, om I vil det eller ej’.

Flere borgere undrede sig over den påstand, for hvordan kunne hun vide det så tidligt i forløbet?

Artiklen fortsætter under annoncen

For at forstå dette, skal vi se på historikken.

Den 23. oktober 2018 indkaldte borgmesterens sekretær til møde på Rådhuset, hvor udvalgte ’heldige’ lodsejere fik præsenteret ideen om et biogasanlæg i Kværs. Én lodsejer bed på og indgik en aftale. En aftale der gav ham, som sælger, mulighed for en skattefri indtægt og medbestemmelse af placeringen.

Et møde, der blev holdt på Rådhuset og hvor referatet er blevet væk – er det god forvaltningskik?

Hvordan kan det være, at Nature Energy allerede tilbage til den 14. november 2018 indgik en optionsaftale med sælger på syv hektar jord i Kværs, når et biogasanlæg i Kværs endnu ikke havde været drøftet i byrådet?

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke bare en optionsaftale, men en aftale om en handel der ville komme til at foregå på ekspropriationslignende vilkår og til 600.000 kr. per hektar – tre gange så meget som landbrugsjord normalt handles til.

Denne form for aftale er kun mulig såfremt der er ekspropriationsvillighed hos Byrådet – et byråd der vel at mærke endnu ikke var blevet oplyst herom. Den slags sager skal frem i lyset, uanset om de foregår i Kværs, Mommark eller Nordborg!

Jeg spørger jer vælgere seriøst: Er det på den her måde, vi i fremtiden vil drive vores kommune på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen svarer på kritikken fra Nye Borgerlige – Læs hans reaktion her.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.