Nyt hospital i Sønderborg – tyskerne kommer

24. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Makkerparret Lars Kjær og Jan Haulund, som har kendt hinanden gennem mange år, har gennem den sidste tid lavet de sidste forberedelser til at åbne et nyt dyrehospital i Sønderborg som kommer til at ligge på Sjællandsgade 20 og vil hedde DyrDoktor ApS.

Lars Kjær er en kendt dyrlæge som har stor erfaring som dyrlæge hvor hen gennem lang tid har arbejdet i Sønderjylland. Jan Haulund er serie-iværksætter og har stor erfaring med strategi, ledelse og administration og ejer i dag flere selskaber i ind- og udland, skriver DyrDoktor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyskerne?

Det nye dyrehospital vil gennem sin opbygning og styring kunne tilbyde den samme gode service, men bare til ”Tyske priser”. Derfor er sloganet ”Danske Dyrlæger til Tyske Priser” et gennemgående tema i virksomheden. ”Vi ønsker at give kunderne en oplevelse af, at god kvalitet nemt kan gå hånd i hånd med lavere priser”, udtaler Jan Haulund og uddyber at konceptet har været under udvikling i tre år.

”Vi glæder os til at komme i gang i Sønderborg og holder åbent hus lørdag den 2. november fra kl. 10-13. Til dagligt vil jeg selv skiftevis være i Sønderborg og i Møgeltønder, hvor jeg også driver et dyrehospital”, siger Lars Kjær.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...