Nytårskur 2026 med fællesskab, netværk og nye perspektiver

Sønderborg Byråd inviterer til Nytårskur 2026. Arkivfoto

Sønderborg Byråd inviterer til Nytårskur 2026. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Byråd inviterer traditionen tro kommunens erhvervsliv, samarbejdspartnere, ledere fra frivillige foreninger og andre interesserede til Nytårskur for at sige tak for det forgangne år og for at ønske hinanden et godt 2026. Det sker tirsdag den 6. januar fra klokken 16:30 til 18:00 ved caféen i Alsion.

Nytårskuren byder på hyggeligt samvær og netværk samt nytårstale af borgmester Erik Lauritzen. Derudover består programmet af oplæg ved Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet, der vil fortælle om potentialet i samarbejdet mellem universitetet, virksomheder og Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hanne Lene Haugaard, formand for DGI Sønderjylland, kommer også forbi og fortæller om gevinsterne for virksomheder, foreninger og frivillige ved afholdelsen af DGI Landsstævnet i Sønderborg i 2029.

Sønderborg Byråds Nytårskur finder sted tirsdag den 6. januar 2026 fra klokken 16:30 til 18:00 ved Café Alsion.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...