Peter Hansen genopstiller ikke til byrådsvalget

16. november 2020 KV21 Skrevet af: Michael Kjær

Mandag aften meddeler Venstres Peter Hansen, at han stopper i politik og ikke stiller op til byrådsvalget næste år.

”Ellen Trane Nørby har sagt ja til at stille op som Venstre borgmesterkandidat i 2021. Jeg er overbevist om, at hun bliver en fantastisk borgmester, der kommer med gode erfaringer og frem for alt, er visionær. Uden visioner, visner vores kommune,” siger Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Peter Hansen har ved udløbet af denne valgperiode siddet i Byrådet i fire perioder i alt og allerede dagen efter  kommunalvalget i 2017 meldte han ud, at han ikke længere var Venstres borgmesterkandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed bliver det den sidste periode for Peter Hansen som medlem af byrådet i Sønderborg – og dermed som en aktiv del af lokalpolitik i Sønderborg.

”At få lov til at præge udviklingen og sætte gode aftryk har været et stort privilegie. At arbejde i politik er ikke kun det politiske arbejde. Det er også at møde mennesker på tværs af politiske skel. Det har givet gode venskaber, som jeg sætter stor pris på. Jeg har lært kommunen at kende på en måde, som det burde være alle forundt”, siger Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Politik handler også om at tage de kampe, man mener, der er nødvendige. Ikke for kampens skyld, men fordi man mener, det er det rigtige. Når kampen så er taget, uanset resultatet, ja så må man videre. Der ligger altid en ny udfordring og venter. Se fremad – og kun tilbage, når det handler om refleksion over trufne beslutninger”, siger Peter Hansen.

Peter Hansen vil nu bruge tiden på at bakke op om Ellen Trane Nørbys borgmesterkandidatur:

”Jeg glæder mig til at hjælpe i valgkampen og som du måske kan fornemme, så bliver det ikke som kandidat”, siger Peter Hansen, der takker alle som har støttet ham i de snart seksten år.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...