Peter Hansen: Sønderborg har styr på affaldet

11. november 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning har styr på affaldshåndteringen, hvor affaldet bliver hentet ved husstandene i renovationskøretøjer, hvor affaldsrummet er delt i to rum, så affaldet ikke bliver blandet under transporten.

“Vi er meget sikre på, at affaldet ikke bliver blandet igen, når først borgerne har sorteret det”, siger Peter Hansen til SønderborgNYT. Han er næstformand i Sønderborg Forsynings bestyrelse. Han fortæller videre, at det er én af e ting, som  bestyrelsen utallige gange har spurgt ind til.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det ville nu også være ret meningsløst, at vi lige nu beder borgerne sortere til genbrug i to – og snart tre – rum, hvis renovationsfolkene så bare blander affaldet igen. Især når det er sådan, at forkert sorteret affald ikke bliver fragtet væk fra husstandene”, siger Peter Hansen til SønderborgNYT.

Han kan også med stor sikkerhed sige, at affaldet ikke bliver blandet, når renovationsbilerne læsser af.

“Renovationen følger kommunens handlingsplan”, siger næstformanden.

SønderborgNYT bragte tidligere på dagen et læserindlæg, hvor der sættes spørgsmåltegn ved, om der er styr på affaldet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svingende affaldsmængder

Mængderne af affald svinger og lige nu er der store mængder i forhold til, når der er krisetider.

“I krisetider kan Sønderborg få affald udefra til forbrænding og når der er mangler, bliver der nogle gange hentet affald i Tyskland og England”, siger Peter Hansen og tilføjer, at kommunen også har et affaldsdepot ved Skodbøl, hvor affald til forbrænding opbevares.

Affaldet suppleres ikke med træ eller eksempelvis halm, når der er mangel på brændtbart affald.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...