Radio Als tænder for mikrofonen på søndag med julemusik og nostalgiske ønsker

Pakker med udstyr bliver til det nye Radio Als. Pressefoto

Pakker med udstyr bliver til det nye Radio Als. Pressefoto

25. november 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

På søndag den 1. december klokken 9:30 markeres en særlig milepæl, når Radio Als officielt åbner igen. Med julemusikkens begyndelse og første søndag i advent som bagtæppe trykker borgmester Erik Lauritzen på knappen og giver liv til den nye radio.

“Idéen om at genoplive Radio Als begyndte i starten af 2024, og nu er drømmen blevet til virkelighed. Radioens formål er klart – at skabe en lokalradio, der favner bredt og bringer områdets stemmer og historier frem i lyset. Det gælder både faste indslag fra lokale og interviews med besøgende, der kan fange lytternes interesse,” siger stemmen og manden bag Radio Als, Flemming Nissen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med musik som en central del af indholdet vil Radio Als sende døgnet rundt, året rundt, og repertoiret spænder fra 70’ernes tidløse klassikere til de nyeste hits, hvilket sikrer, at der er noget for enhver smag. Radioen får faste programmer morgen og eftermiddag, og Flemming Nissen vil selv være bag mikrofonen i studiet fra klokken 6-9 og igen fra klokken 16-18.

“Et nostalgisk element vender tilbage med ’Musiktelefonen’, hvor lytterne kan ringe ind med musikønsker og dedikationer på nummeret 48 88 64 00,” siger Flemming Nissen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Radio Als bliver en internetbaseret radiostation, der kan streames gratis via en app eller Radio Als’ hjemmeside. Det giver lytterne mulighed for at følge med, uanset hvor de befinder sig, på samme måde som med tjenester som Spotify.

“Jeg glæder mig til at opbygge en fast og engageret lytterskare, og med den meget positive respons, jeg har fået, peger alt på, at Radio Als har potentiale til at blive en fast del af hverdagen for mange i Sønderborg-området,” siger Flemming Nissen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...