Red Lillebælt vandt anke over Energistyrelsen og Sønderborg Forsyning

23. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Energiklagenævnet har bestemt, at Red Lillebælt skal have aktindsigt i to dokumenter, som Sønderborg Forsyning og Energistyrelsen ønskede at hemmeligholde. Nævnet slår fast, at det ikke er godtgjort, at udlevering af oplysningerne vil have væsentlig økonomisk betydning for selskabet.

Det skriver foreningen Red Lillebælt på deres hjemmeside.

Dokumenterne afslører, at Sønderborg Forsyning har været i forhandling med HOFOR Vind A/S, der ejes af Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, om at indtræde som 50 procent kapitalejer i datterselskabet Lillebælt Vind A/S, der skal stå for opførelse og drift af den kystnære havmøllepark i Lillebælt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den forbindelse har det været nødvendigt for Sønderborg Forsyning at få vished i Energistyrelsen for, at man fortsat kan operere under de gamle bestemmelser for kystnære havmøller. I modsat fald vil kommuner inden for 15 km afstand, herunder Assens, efter den nugældende lovgivning kunne nedlægge veto mod havmølleparken, skriver Red Lillebælt på deres hjemmeside.

Energistyrelsen nåede aldrig at tage stilling til Sønderborg Forsynings henvendelse, idet samarbejdet med HOFOR Vind A/S blev afbrudt. I stedet har Sønderborg Forsyning for nylig indledt et samarbejde med European Energy om at indtræde som 50 procent kapitalejer i Lillebælt Vind A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Sønderborg Forsyning indgår et samarbejde med European Energy om udvikling af Lillebælt Syd Vindmøllepark. European Energy tilføjer nødvendige kompetencer til den maksimalt 160 MW store vindmøllepark, der skal udvikles og etableres af selskabet Lillebælt Vind A/S skrev Lillebælt Syd på deres hjemmeside den 1. juli.

Parterne har, så vidt Red Lillebælt er informeret, ikke oplyst offentligheden, om man på forhånd har fået Energistyrelsens tilladelse til at operere under de gamle bestemmelser og dermed undvige den kommunale vetoret, som et enigt Folketing har vedtaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Assens Kommune har tidligere klaget til Energiklagenævnet over Sønderborg Forsynings overdragelser af forundersøgelsestilladelsen til skiftende interne selskaber. Assens Kommune mener, der kan være tale om egentlige ejerskifter, og i så fald træder vetoretten i kraft.

Både Energistyrelsen og energiminister Dan Jørgensen mener, at der er tale om koncerninterne overdragelser, som ikke udløser vetoret. Nævnet behandler i øjeblikket kommunes klage.

De ny oplysninger viser, at Sønderborg Kommune er i tvivl, om de kan gennemføre projektet uden at den kommunale vetoret træder i kraft, når de ønsker at dele ejerskabet med en ekstern partner.

Artiklen fortsætter under annoncen

De hemmeligholdte dokumenter kan læses her.

Her kan du se TV2 Fyns indslag om sagen .

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...