Rotary har feriebørn fra børnehjem i Litauen

18. juni 2016 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Nordborg Rotary Klub har besluttet at give børn fra et børnehjem i Litauen en sommerferieoplevelse.

Klubben har mange gode relationer til Litauen og det er baggrunden for at give en gruppe børn på 12 fra et børnehjem i Kaunas en god sommerferieoplevelse, der starter midt i den kommende uge.

Selv om økonomien i Litauen er i god vækst, så er der endnu en del sociale problemer så som arbejdsløshed, skilsmisser og alkoholmisbrug.

Det sætter især familier med børn under pres. Mange magter simpelthen ikke børnene, som så kommer på børnehjem. Det er både når de sociale myndigheder griber ind eller når forældre eller enlige mødre må give op, og selv henvender sig til et børnehjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvert år kommer der op mod 5000 børn på børnehjem. De fleste børnehjem er velfungerende, men alle har en stram økonomi. Derfor lever børnene en meget afgrænset tilværelse på hjemmene. Derfor vil Nordborg Rotary Klub give dem en god oplevelse.

Udover Nordborg Rotary Klub og Rotarys Hjælpefond er arrangementet sponsoreret af Fabrikant Mads Clausens Fond og Linak.

18. februar 2025 Kommunalvalg, KV25, Samfund, Sønderborg

Sønderborg Kommune vil øge valgdeltagelsen til kommunalvalget i november

18. februar 2025 Kommunalvalg

Den 18. november 2025 er der kommunalvalg, og når økonomiudvalget mødes onsdag, skal de tage stilling til et oplæg fra forvaltningen om, hvordan man kan styrke demokratiforståelsen, øge valgdeltagelsen og støtte kandidater, der ønsker en plads i byrådet. Baggrunden er blandt andet, at valgdeltagelsen blandt de unge var lavere ved kommunalvalget i 2021. Mens 74,54 […]

Læs mere...