SDU har online Åbent Hus lørdag

25. februar 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

SDU holder online Åbent Hus lørdag fra klokken 10 til 16, hvor du kan chatte med studerende og undervisere, se live-oplæg om uddannelserne eller lade dig inspirere af mini-forelæsninger om nogle af de mange spændende emner, man kan arbejde med på universitetet.

Selvom der er tale om et online-arrangement får du alligevel mulighed for at mærke stemningen på studiet via en virtuel rundvisning på campus.

Du får også gode råd om boligsøgning, studieliv og muligheden for at læse et semester i udlandet. Kort og godt – en fantastisk mulighed for at få svar på alle de spørgsmål du måtte have, skriver SDU.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan også tale med vejledere om dit studievalg eller høre om SDUs særlige optagelsesmodel i kvote 2 – så du bliver helt klar til at søge ind.

Ved online-eventen informeres der også om de nye karakterkrav, som gælder på alle SDUs bachelor- og ingeniøruddannelser fra sommeren 2021. De nye karakterkrav kan være afgørende for, om ansøgeren skal søge ind i kvote 2 den 15. marts eller kvote 1 den 5. juli.

Som opvarmning til Åbent Hus-arrangementet holder SDU samtalesalon fredag klokken 16 til 18. På samtalesalonen får du inspiration, sjove udfordringer og sammen sætter vi ord på, hvad der har betydning for netop dit studievalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med samtalesalonen er først og fremmest, at du får et godt afsæt til at træffe et kvalificeret, velinformeret og frit studievalg på baggrund af en åben og undersøgende samtale.

Det virtuelle Åbent Hus på SDU foregår i en særlig eventplatform, som i høj grad matcher oplevelsen af at være fysisk til stede på campus. Her kan gæsten gå på opdagelse og til en vis grad plukke og sammensætte sin egen oplevelse. Der er mulighed for både at deltage i fælles oplæg og i personlige vejledningsmøder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Online Åbent Hus foregår i zoom på Online Åbent Hus

Få informationer om de nye karakterkrav på SDUs hjemmeside.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...