SDUs adgangskursus er en fleksibel og hurtig vej til ingeniøruddannelserne – i år har kurset 60-års jubilæum. Prominente erhvervsfolk som Thomas Visti fra MiR og LINAK-ejer Bent Jensen har brugt adgangskurset som springbræt til fornemme karrierer. Sidstnævnte kalder kurset for hårdt, men anbefaler det uden tøven varmt til alle, skriver SDU.
1962 var året, hvor Beatles’ første single, Love Me Do, blev udsendt i Storbritannien og Cuba-krisen begyndte. Også uddannelsesmæssigt var det et historisk år. University of Mississippi i byen Oxford blev hjemsted for nogle af de værste raceuroligheder USA, da den sorte student James Meredith blev optaget på universitetet.
I lidt mindre målestok – og uden sammenligning i øvrigt – startede en aspirantklasse til ingeniøruddannelser med 32 elever i lejede lokaler på Sønderborg Slot. Det blev startskuddet på det, vi i dag kender som adgangskurset til ingeniøruddannelserne ved SDU.
”Fremsynede folk så, at en etablering af en ingeniøruddannelse i Sønderborg ville være en naturlig og rigtig overbygning på de erhvervsskoler, der i forvejen har hjemsted i her, og det er min overbevisning, at Sønderjylland vil få meget store muligheder for yderligere omfattende industrialisering”, sagde undervisningsminister K. Helweg Petersen ved den lejlighed.
Og det er ingen overdrivelse at konstatere, ingeniøruddannelserne – og herunder adgangskurset – har levet op til forventningerne. Adgangskurset ved SDU opkvalificerer faglærte til at kunne læse en ingeniøruddannelse uden først at skulle forbi gymnasiet. Det betyder, at en håndværksuddannelse sagtens kan være første skridt på en god karrierevej som ingeniør.
Ét af de bedste eksempler på dette personificeres af Bent Jensen, som står bag industrigiganten LINAK. Virksomheden, der bl.a. laver aktuatorer til hæve-sænke-borde og hospitalssenge, har rødder helt tilbage til 1907, men det var først i 1976, da Bent Jensen fik ansvaret for familievirksomheden og opfandt en lineær aktuator, at LINAK udviklede sig til en milliardvirksomhed og et vækstlokomotiv, ikke blot for Sønderjylland, men for hele Danmark. Hvem ved, hvordan det var gået familievirksomheden, hvis ikke Bent Jensen var blevet uddannet maskiningeniør?
”For mig var adgangskurset en nødvendighed. Jeg var uddannet maskinarbejder fra Danfoss, men hvis jeg ville være ingeniør – og det ville jeg – så var der ingen vej uden om adgangskurset, fordi jeg ikke havde nogen studentereksamen,” fortæller Bent Jensen.
LINAK-ejeren startede i 1975, og husker tilbage på adgangskurset som en god, men hård tid.
”Jeg kan love dig for, at vi fik vores sag for. Vi lærte tre års gymnasiepensum på blot ét år, og så fik jeg og en kollega fra Danfoss endda dispensation, så vi kunne starte tre måneder senere”, fortæller Bent Jensen.
”Men det gik godt. Jeg knoklede og husker det som ét af de hårdeste år overhovedet. Jeg havde heldigvis en fast kæreste, så jeg skulle ikke ud at drikke øl om fredagen som de andre”.
Belønningen kom i form af gode karakterer i fysik og kemi.
”Vi havde en underviser, som var enormt dygtig til matematik, men måske ikke videre pædagogisk. Jeg stillede ham kun et spørgsmål én gang. Læreren lignede et spørgsmålstegn – og så var jeg færdig med det. I stedet, brugte jeg al min tid i timerne på at skrive noter, som jeg så tærskede igennem, når jeg kom hjem”, siger Bent Jensen.
Bent Jensen formåede at komme op på fuldt gymnasieniveau i de naturfaglige fag, og det intensive undervisningsforløb betød samtidig, at overgangen til ingeniørstudierne forløb gnidningsfrit.
”Vi kunne vores kram, og var fuldt på højde med dem med studenterhuer”, siger Bent Jensen.
Og selvom det ikke er alle, der omsætter adgangskurset og ingeniørstudierne til en milliardvirksomhed, så klarer kursisterne sig generelt godt. De falder sjældent fra, og excellerer i forhold til både karakterer og at gennemføre studiet på normeret tid.
