Se hvor stort overskud Stafet for Livet tjente

Der blev tændt lys for at sende tanker. Foto: Ole Kæhler
Der blev tændt lys for at sende tanker. Foto: Ole Kæhler
11. oktober 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Stafet For Livet i Gråsten kan nu offentliggøre det økonomiske resultat af Stafet For Livet som blev holdt lørdag den 14. september på Ringriderpladsen i Gråsten.

”Vi kan med stolthed fortælle, vi fik et overskud på 104.000 kroner, som vil blive overført til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte”, siger Orla Skovlund Hansen fra Styregruppen i en pressemeddelelse. Han tilføjer:

”Stafetten har været igennem en stabil og positiv udvikling, gennem de 3 år som vi har afholdt Sønderborg kommunes Stafet For Livet, i Gråsten. Det første år, i 2022, var der godt 100 deltagere og i år var der ca. 300 deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også på den baggrund, der er brug for flere kræfter i Styregruppen som vil være med til at arrangere Stafet For Livet i Gråsten 2025.

Stafetten i Gråsten, er hele Sønderborg kommunes Stafet For Livet.

”Det er også derfor, at vi søger personer i hele Sønderborg kommune som kunne tænke sig at være med til at arrangere Stafet For Livet i Gråsten i 2025”, siger Orla Skovlund Hansen.

Har du tid og lyst, til at være med til at arrangere Stafet For Livet i Gråsten i 2025, så skal du være velkommen til at kontakte konsulent i Stafet For Livet, Nicholas Caron på mail: [email protected] eller ringe på telefon 30 65 10 09.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. november 2024 Erhverv, Gråsten

Digitech SOSUere har lidt mere i værktøjskassen

5. november 2024 Erhverv

Shila Jeppesen fra Broager havde gennem otte år arbejdet som ufaglært på forskellige plejecentre, inden hun gik i gang med SOSU-uddannelsen og det var ikke hendes egen idé, at hun skulle være elev. “Det var lederen på Broager Plejecenter, som mente, jeg skulle udfordre mig selv mere og bliver sygeplejerske, men i første omgang ville […]

Læs mere...