To gange om året kan foreninger søge tilskud fra kommunen og det kan eksempelvis være til aktiviteter, der fremmer socialt samvær, omsorg over for svage ældre, oplysning og sund livsstil.
”Kommunen vil gerne støtte frivillighed og aktiviteter, der kan give pensionister øget velfærd, omsorg eller bedre trivsel. Vi kan desværre ikke give til alle ansøgere hver gang, men vi støtter et bredt udvalg af aktiviteter”, siger seniorudvalgets formand, Preben Storm, i en pressemeddelelse.
De nævnte foreninger får penge
Nordals Krolf Klub/ Ældre Sagen fik 2.500 kr. til indendørs krolf
Herrehjørnet, Guderup (klub for mænd i pensionistalderen) fik 6.000 kr. til aktiviteter
Gråspurvene, Sydals (motion og idræt) fik 10.000 kr. til rekvisitter, kursus og udflugter
Sydals Indkøbsordning fik 10.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med 20 års jubilæum
Samvirkende foreninger i Gråsten fik 10.000 kr. til seniorarrangement i forbindelse med ringridderfesten 2017
Ældre Hjælper Ældre Augustenborg fik 10.000 kr. til deres aktiviteter