SF foreslår en pantordning på fiskenet

Arkivfoto: Ole Kæhler
Arkivfoto: Ole Kæhler
11. august 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I sidste uge fik folketingsmedlem Karina Lorentzen fra SF lov til at følge en række tyske dykkere fra SDA Kiel, som indsamler de såkaldte spøgelsesnet – tabte fiskenet – fra bunden af Lillebælt. Hun er overrasket over, at der findes over 300 net på et meget lille område i Lillebælt, og som potentielt kan volde store problemer for dyrelivet, der bliver viklet ind i nettene og går til i dem. SDA Kiel har i halvanden uge sejlet ud fra Gl. Ålbo Camping for at samle net.

Karina Lorentzen foreslår derfor en pantordning på fiskenet, hvor pengene kan gå til dem, der samler spøgelsesnet op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Spøgelsesnet er et problem for dyrelivet. Når der er mange af dem, kommer de til at fungere som fælder for dyrelivet, for marsvin, sælger, fisk og krabber kan ikke finde vej ud af dem igen, og de omkommer derfor. Derfor bør der ryddes op”, siger hun i en pressemeddelelse.

Den tyske organisation betaler selv de 1000 dollars dagligt, som oprydningsaktionen koster. De sejler hvert år frivilligt til Danmark og rydder op for egen lomme, og de har tidligere ryddet Kiel for net. Organisationen har 120 sikre positioner med net og 170 med ret sikre positioner med net, men da de kan fiske 12-14 net op hvert år, kommer der til at gå lang tid, før der er ryddet op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ofte er nettene gravet ned i sediment og er svære at få fri. Jeg synes, det er flot, at de laver en gratis indsats i Danmark, men SF ønsker en pantordning for net, så dem, som vil lave det stykke arbejde, også kan få finansiering til det. Det er vigtigt, hvis vi skal rense Lillebælt op, og det er et stort og ikke ufarligt stykke arbejde, som jeg med egne øjne har set”, siger Karina Lorentzen.

Karina Lorentzen vil arbejde videre med, hvordan arbejdet kan understøttes, og hun leder i den forbindelse efter virksomheder, der gerne vil støtte det tyske, frivillige arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...