Skytteforeningen i Gråsten holder åbent hus

Arkivfoto

Arkivfoto

23. oktober 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Skytteforeningen i Gråsten inviterer til åbent hus.

”Vi vil gerne benytte lejligheden til at præsentere vores splinternye Anschütz luftrifler, som er anskaffet takket være en flot donation fra Norlys Vækstpulje. Samtidig får du naturligvis mulighed for at prøve at skyde med disse meget præcise våben”, siger formand Iver Clausen i en pressemeddelelse.

Det er ikke svært at ramme midten på en skydeskive – men det er svært at gøre det hver gang. Skal det lykkes, kræver det fokus, koncentration og ro i kroppen og mental balance. Heldigvis gør træning, at man bliver bedre til netop det, samtidig med at ens skud kommer tættere og tættere på midten.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Skydning er en sport, som kan dyrkes hele livet, og som hele familien kan være sammen om, både børn og voksne. Det eneste, du skal gøre, er at møde op på fredag mellem kl. 16.00 – 18.30. Af sikkerhedsmæssige årsager skal du medbringe billed-id eller dit sundhedskort sammen med andet id-kort”, siger formanden.

Arrangementet holdes på skydebanen på Gråsten Skole med indgang fra Johs. Kocksvej ved busventeskuret.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...