Broager Ringridning er aflyst i år og i den forbindelse har bestyrelsen valgt at tænke ud af boksen med et nyt produkt.
Nu har vi produceret vores egen gin, efter en opskrift – som er vores helt egen og unikke opskrift. Flasken bliver lanceret i løbet af den kommende uges tid, så man kan købe og nyde den i weekenden, hvor Broager Ringridning normalt holdes. Vi håber folk vil nyde flasken derhjemme og tænke på Broager Ringridning, skriver ringridningsforeningen.
Foreningen har stadig en del udgifter, selvom festen af aflyst – og det er derfor de har lavet den fantastiske gin, som de håber, bliver solgt og udsolgt, fordi de så kan få dækket nogle af vores udgifter i 2020.
Vores ginflaske er helt unik – alt er skrevet på sønderjysk. Det er gældende for etikken på både for- og bagside.
Ginopskriften er lavet i tæt samarbejde med Sønderborg Distillery ApS for at sikre, at vores produkt har den højeste kvalitet, er økologisk og håndlavet.
Vi synes selv, den smager fantastisk og den kan både nydes med og uden tonic.
Det var kassereren Rasmus S. Jepsen, der fik ideen, til Broager Ringridningsgin. Han kender Morten Høgh fra Sønderborg Distillery ApS.
“Vi var nødt til at tænke alternativt, for at skabe indtjening til dækning af de faste udgifter i år. Det har været nogle svære år for ringridning i Broager og næste år i 2021, bliver vi også ramt af Tour de France i den weekend, hvor ringridningen finder sted”, siger Rasmus S. Jepsen i en pressemeddelelse.
Morten Høgh og Carsten Adamczyk fra Sønderborg Distillery ApS var heldigvis hurtig med på idé med en ny gin og et prisværdigt samarbejde begyndte.
Ringridningsginen finder du hos Amaryllis i Broager og Krogsgaard hestefoder i Broager eller via Broager Ringridnings Facebookside.