Socialdemokratiet hædrer ProjectZero med Svend Auken-prisen

16. september 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Auken-prisen, der siden 2009 er blevet uddelt på Socialdemokratiets Kongres, går i år til Sønderborgs ProjectZero. Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Jens Joel, der uddelte prisen under kongresfesten lørdag aften, betoner vigtigheden af lokale initiativer og ejerskab:

”Mens vores regering desværre har haft mere travlt med at skære ned på alt fra klimamål til energiforskning, så er der heldigvis rigtig mange kommuner og virksomheder ude i landet, der holder fast i den grønne omstilling. ProjectZero viser vejen for rigtig mange andre lokale samarbejder og bringer den viden og vilje i spil, som er afgørende for at fastholde Danmarks førerposition”, sagde Jens Joel ved prisoverrækkelsen og understregede at det grønne er blevet en afgørende del af erhvervspolitikken og det vi skal leve af i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var borgmester Erik Lauritzen og direktøren for ProjectZero, Peter Rathje, der modtog prisen og i sin takketale sagde Peter Rathje blandt andet:

“På vegne af Sønderbor, skal der lyde en stor og ydmyg tak – fordi vi her i 10-året for ProjectZero modtager Svend Auken-prisen. En pris der understreger vigtigheden af at fortsætte den grønne omstilling – Sønderborgområdets vision om at blive CO2 neutral i 2029 – som kun kan realiseres, såfremt alle deltager –  lige fra borgere, skoler, butikker til de store virksomheder, kommunen og med et enigt byråd – som bakker op og skaber en ambitiøs lokal rammesætning”, sagde Peter Rathje, direktør for ProjectZero, i sin takketale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svend Auken var om nogen drivkraften bag udbygningen af vedvarende energi og hans ihærdige arbejde var blandt andet medvirkende til, at Kyoto-protokollen overhovedet blev til virkelighed.

”Svend Aukens visionære tænkning har været med til at sætte en ambitiøs overlægger for Sønderborgs ProjectZero-vision. Hans idé-rigdom, begejstring og utrættelige arbejde for at fremme miljøet, satte også internationale fingeraftryk bl.a. på Kyoto protokollen – og når der blev holdt regeringsseminar eller ministermøder, var der altid nye Auken ideer og forslag til, hvordan vi kunne fremme miljøet. Svend Auken var overbevist om, at det kunne betale sig i at investere i teknologier, der kan producere vedvarende energi. Og i dag eksporterer Danmark intelligente energi-løsninger for næsten 100 milliarder kr. til hele verden og den grønne omstilling skaber masser af vækst og grønne jobs – også i Sønderborg, hvor bl.a. Danfoss er blevet en førende global leverandør af højteknologiske energiløsninger. Derfor bør Svend Aukens visionære tænkning fortsat give inspiration og eftertanke hos enhver borgmester, politiker og minister til at handle i klimaets – og Svend Aukens – navn og eftermæle”, sagde Peter Rathje bl.a. i takketalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs også:

ProjectZero modtager Svend Auken-prisen

ProjectZero visionen fik Svend Auken-prisen – og rejsen slutter ikke her

 

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...