Socialdemokratiet: Stigende ulighed og presset velfærd gør 1. maj yderst relevant

Borgmesteren holder 1. maj-tale. Arkivfoto: Ole Kæhler
Borgmesteren holder 1. maj-tale. Arkivfoto: Ole Kæhler
29. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Med stigende ulighed og velfærd under pres er Arbejdernes internationale kampdag mere relevant end nogensinde

Også i år inviterer Socialdemokratiet til åbent hus med taler og kaffe og rundstykker i anledning af 1. maj. Og det er på mange måder en helt særlig 1. maj i år.

Efter halvandet år med en SVM-regering er der nået store resultater. Mest markant har måske været reformer, der omkalfatrer uddannelsessystemet, herunder et kæmpeløft til erhvervsuddannelserne. Militæret har også fået et tiltrængt boost, så Danmark kan give sit fulde bidrag til at forsvare vores demokrati og de europæiske værdier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig fik velfærden med 2030-planen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning på 32 milliarder kroner. Mange, ikke mindst socialdemokrater, har dog været kritiske, fordi man samtidig har lempet skatten, og dermed ikke er nået i mål med at rulle mange års forringelser tilbage. Til det siger borgmester Erik Lauritzen:

”Velfærd betyder rigtig meget for mig. Jeg er, stolt over, at vi i Sønderborg har kunnet fastholde et fornuftigt serviceniveau trods nedskæringer. Blandt andet på skoleområdet har vi med sammenlægningen af Ahlmann- og Humlehøjskolen fundet en rimelig løsning på en vanskelig situation”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men noget af det, der ærgrer mig, er skiftende regeringers retorik omkring velfærd. Hver gang man tidligere har givet såkaldte ’løft’ har de i realiteten ikke været store nok til at modvirke det demografiske træk og den eksplosive stigning i udgifterne til det specialiserede område. Her kunne jeg godt have ønsket mig en tydeligere kommunikation, så det ikke er os ude i kommunerne, der fremstår som nogle tosser, der ikke passer på pengene, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med andre ord, der er nok af spændende diskussioner til en herlig første maj fejring – god stemning men også stærke budskaber.

Kom og vær med uanset, om du er medlem af socialdemokratiet eller ej. Arrangementerne er åbne for alle.

Dette års 1. maj-arrangementer foregår i ’Hos Risa’ på Trappeni Guderup kl. 08.00, og på Bakkensbro i Ullerup kl. 09.00.

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...