Sønderborg er med i arbejdet for at få fjorden på verdenskortet

Dansk-tysk samarbejde vil forbedre vilkår i Flensborg Fjord. Arkivfoto

Dansk-tysk samarbejde vil forbedre vilkår i Flensborg Fjord. Arkivfoto

5. februar 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommune vil arbejde videre med samarbejdet med både danske og tyske partnere om Flensborg Fjord. Målet er at undersøge, om fjorden på sigt kan udpeges som UNESCO biosfæreområde, og samtidig bruge processen til at passe bedre på naturen og havmiljøet.

En udpegning kan give fjorden mere international opmærksomhed og sætte ekstra fokus på arbejdet med natur og havmiljø. Beslutningen er truffet, efter Natur-, Klima- og Miljøudvalget har sagt ja til at fortsætte arbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ministre og embedsmænd fra Danmark og Tyskland har været samlet i Sønderborg for at tale om det fælles arbejde med fjorden. Her var der enighed om, at havmiljøet har det svært flere steder, og at der er brug for et tæt og langsigtet samarbejde, hvis der skal ske forbedringer.

Udvalgsformand Asger Romme Andersen peger på, at en mulig UNESCO udpegning kan samle indsatsen på tværs af grænsen.

“Flensborg Fjord er et smukt naturområde. Med en UNESCO biosfærestatus kan vi få et stærkt samarbejde om at forbedre havmiljøet, styrke biodiversiteten og skabe værdi for de lokalsamfund, der ligger langs fjorden. Når naturen får det bedre, gør mennesker det også”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet omfatter Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg. Sønderborg Kommune har afsat 300.000 kroner i budgettet for perioden 2025 til 2028 til arbejdet.

Næstformand i udvalget, Susanne Blegvad Posselt, peger på, at samarbejdet på tværs af grænsen er afgørende.

“Flensborg Fjord har brug for hjælp, og det kan vi kun løfte i fællesskab. Sammen skal vi finde en fælles retning for fjorden. En mulig UNESCO udpegning kan give området mere opmærksomhed og nye muligheder for havmiljøet”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

UNESCOs biosfæreprogram er en måde at arbejde med natur på, hvor man både passer bedre på områderne og samtidig ser på, hvordan lokalsamfund kan bruge og udvikle dem. Rapporten peger på, at Flensborg Fjord har så store natur og kulturværdier, at den kan leve op til kravene for at blive et biosfæreområde.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...