Sønderborg-forlaget Lysvalsen udgiver Linda Lassens digte, Urolige tider

12. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Linda Lassen fra Gråsten udkommer med sin digtsamling, Urolige tider, på Forlaget Lysvalsen den 17. november. Urolige tider handler både om uroen inde i os selv og den ude i verden — hvordan lever man med den? Og hvad stiller man op med den uro, der følger med de nære relationer, som næsten aldrig er ukomplicerede, for ikke at tale om uroen for fremtiden, angsten for at miste, for sygdom og for dødsfald, som naturligvis øges med alderen.

Linda Lassen finder svarene, håbet, trøsten og glæden i sproget, i naturen, i de gode relationer – og i evnen til at se på sig selv og verden med et humoristisk blik, skriver Forlaget Lysvalsen, som er et lokalt forlag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Linda Lassen har arbejdet som fængselslærer en del år og senere som psykolog i ca. 25 år, inden hun i 2009 blev forfatter på fuld tid.

Linda Lassens pragtfulde forfatterskab bliver desuden fejret på Brecklings Bogcafé søndag den 3. december.

Debuterede for 26 år siden

Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen Balloner flyver væk. Siden har hun beriget dansk litteratur med over 40 fag- og skønlitterære bøger for både børn, unge og voksne. Hun har desuden bidraget med digte og noveller i flere antologier.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste år har hun koncentreret sig om at skrive historiske romaner blandt andre Men sko må jeg ha’ om vandrelærerinden Henriette Gubi, som har vundet læsernes hjerter. Efter krigen i 1864 uddanner Henriette Gubi sig og bliver vandrelærerinde. Hun underviser de sønderjyske børn i dansk, som er forbudt i skolerne. Men det er ikke nemme vilkår — og de svære kår i området beskriver Linda Lassen også fint i andre romaner som Tysklandsarbejderen og i Jens og Marie — en genforeningsroman.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nu — 26 år efter — vender hun altså tilbage til lyrikken med samlingen Urolige tider. Linda Lassen går ind i den moderne tid og med digtningen skildrer hun den uro og ensomhed der hersker blandt mennesker i dag – og det gør hun med stor empati og følsomhed.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...