Sønderborg Teater lægger scene til nyt FAR-show

Anders og Sven Wortmann vender tilbage til Sønderborg med FAR til 2

Pressefoto: Sønderborg Teater

Anders og Sven Wortmann vender tilbage til Sønderborg med FAR til 2

Pressefoto: Sønderborg Teater

18. april 2026 Kultur Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Anders Wortmann og hans far, Sven Wortmann, kommer til Sønderborg med deres nye show ’FAR til 2’, hvor showet optages. Det sker lørdag den 22. august på Sønderborg Teater.

Showet kommer efter Anders og Sven Wortmanns succes ’FAR’, som de også optrådte med i Sønderborg. De havde en fantastisk aften med det første FAR show i Sønderborg, og det ærgrede dem, at de ikke fik det på film, men det råder de så bod på nu. De har valgt, at filmoptagelsen af showet skal ske på farens hjemmebane i Sønderborg, og så lover de et par ekstra overraskelser på scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

FAR til 2 er et comedyshow med stand up, sange og dans – der er solgt mere end 20.000 billetter. Showet er helt nyt, og det bliver det nærmest ved med at være, fordi far Sven Wortmann ikke altid holder sig helt til manuskriptet.

”Og så håber jeg bare, at det ikke stikker helt for far! Folk skal trods alt gerne kunne genkende det de har set andre steder, når de ser showet på TV eller online. Han er gået hen og blevet et lidt løsgående missil, tilmed et meget upræcist et, som lander forskelligt hver aften. Men det gør, at vi hele tiden er oppe på dupperne og at hverken jeg eller publikum helt kan regne med hvad der sker, og det er sgu egentlig meget sjovt”, siger Anders Wortmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders Wortmann er komiker, radiovært og står bag podcasten ’Anders og Mathildes verden’, og han er aktiv på sociale medier med små sjove sketches. Han bor i Hobro med sin hustru og to børn på halvandet og syv år.

Anders’ far, Sven Wortmann, snakker sønderjysk, også i showet, for han har gået i skole i Sønderborg og kender byen godt, blandt andet fra ringridninger, som han var med til som barn og ung. I dag bor han ligesom sønnen i Hobro, hvor han har spillet revy i mange år.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er ud af en stor ringriderslægt og vi var altid med, når der skulle kæmpes om kongetitlen. Det giver også noget særligt til oplevelsen, at jeg har gået på skole i Sønderborg. Og så er der så mange fine sjove nuancer i æ sproch, som man får fuld valuta for, når man optræder ’hjemme’”, siger Sven Wortmann.

Showet finder sted lørdag den 22. august 2026 klokken 20:00 på Sønderborg Teater. Der er få billetter tilbage.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...