Sønderborg Varme vil til Adsbøl med fjernvarme

Foto: ProjectZero
Foto: ProjectZero
29. april 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Varme er netop nu ved at undersøge, hvor mange i Adsbøl, der ønsker at blive sluttet til fjernvarmen og lige nu er der kommet tilkendegivelser fra 23 boligejere, men flere skal sige ja, før Sønderborg Varme kobler Adsbøl på fjernvarmenettet.

”Vi er rigtig glade for, at 23 boligejere i Adsbøl allerede har sagt, at de ønsker fjernvarme, men det er desværre ikke nok, fordi vi skal op på minimum 70 boligejere, for at vi kan få de store anlægsinvesteringer til at hænge sammen”, siger Heidi Sommerset fra Sønderborg Varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Varme håber, at der kommer flere tilkendegivelser fra Adsbøl og derfor inviterer Sønderborg Varme til et informationsmøde den 6. maj.

”Er du boligejer og bor du i Adsbøl, vil vi meget gerne invitere dig til et informationsmøde, som kommer til at foregå på vores central, der ligger på Sønderborg Landevej 3 i Gråsten. Her vil vi fortælle mere om priser og muligheder for fjernvarmen i Adsbøl”, siger Heidi Sommerset.

Informationsmødet holdes torsdag den 6. maj klokken 19:00 -20:30 og bliver holdt i overensstemmelse med Corona-anbefalingerne og, på grund af forsamlingsforbuddet, er tilmelding til mødet nødvendig. Tilmelding kan ske her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fjernvarme er en grøn varmekilde, fordi den – som udgangspunkt – er baseret på vedvarende energi, og der arbejdes kontinuerligt på at gøre fjernvarmen endnu mere grøn og CO2-venlig og lige nu kan boligejere med en gasfyr få del i afkoblingspuljen som dækker de 8.000 kroner, som det i dag koster i afkoblingsgebyr.

”Når boligejere vælger fjernvarme, slipper de for uforudsete udgifter, som der ellers kan være ved de øvrige varmekilder. Ydermere er fjernvarmenprisen konkurrencedygtig med selv de billigste varmekilder og den tilbagemelding, vi får fra vores kunder, er, at varmen ‘bare er bedre’, kommer hurtigere og med en større kraft end de varmekilder de tidligere har haft”, siger Jan Due, der er afdelingsleder hos Sønderborg Varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...