Stephan Kleinschmidt og tre partifæller klar til kommunevalget i 2021

23. oktober 2020 KV21 Skrevet af: Redaktion

Såvel Stephan Kleinschmidt, Gerhard Bertelsen, Christel Leiendecker samt Kirsten Bachmann har tilbudt partiforeningen at genopstille til kommunalvalget i 2021 og fortsætte deres politiske engagement. Til kommunalvalget 2017 fordoblede Slesvigsk Parti sit stemmetal og gik fra tre til fem mandater.

Siden har partiet været repræsenteret og byrødderne samarbejder i samtlige stående udvalg samt Handicapråd og Integrationsråd.

Netop samarbejde kom i kølvandet på Slesvigsk Partis og Kleinschmidts kamp om borgmesterposten og indsats for at bygge bro på tværs af byrådets partier. En teknisk konstituering betød også en reel opgørelse med blokpolitikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kleinschmidt fortsætter

Jeg har været medlem af byrådet siden 2005. Jeg har hele tiden samarbejdet med dem, der vil, og søgt indflydelsen, der hvor den er. Vi har taget ansvar og skabt resultater. Vi har formået at bygge bro mellem rød og blå blok – netop fordi indhold er vigtigere en partifarve”, siger Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Med to stærke borgmesterkandidater fra rød og blå blok er der igen behov for et stærkt Slesvigsk Parti i midten, der kan samle blokken. Selvfølgelig er der fortsat plads til at markere politisk kulør, men jeg holder på, at god politisk takt og tone er den mest frugtbare vej frem. Sammen kommer vi længst. Det vil jeg fortsat gerne stå i spidsen for som Slesvigsk Partis bud på en borgmesterkandidat”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kirsten Bachmann er også klar

”Jeg har fået smag for politik og er glad for at være en del af et byråd, der arbejder helhedsorienteret og nytænkende. SP har skabt konkrete sundhedspolitiske resultater bl.a. ved at sikre gratis psykologhjælp til unge og at sætte mental sundhed på skoleskemaet. Vi skal videre den vej. Det vil jeg gøre mit for”, siger Kirsten Bachmann

Erhvervsudvalgsformanden

 ”Slesvigsk Parti har skabt politiske resultater – også i denne periode – og vi har endnu mere at bidrage til. Erhvervsklimaet er i top og turismen boomer. Det bliver spændende om fire års målrettet indsats afspejles i valgresultatet. Det tror jeg på”, siger Gerhard Bertelsen, som i denne byrådsperiode er formand for erhvervsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil slå et slag for børnene

”Jeg vil fortsætte mit politiske engagement og følge politiske initiativer til dørs. Det gælder gennemrenoveringen af skoletoiletterne; men også styrkelse af børn og unges deltagelse i samfundets fællesskaber og intensivering af den kommunale indsats for udsatte børn i skoler og dagtilbud. Sådan sikrer vi en god sammenhæng og høj kvalitet i børn og unges hverdag”, siger Christel Leiendecker

 

 

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...