Støttekroner til talent-akademiet og til kunstskolen

Kunstværk fra elev på Leonardoholdet. Foto: Ole Kæhler
Kunstværk fra elev på Leonardoholdet. Foto: Ole Kæhler
5. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab støtter Sønderborg Talentakademi og Sønderjyllands Kunstskole med i alt 250.000 kroner til talentudvikling.

Det er Sønderborg Talentakademi får 200.000 kroner, og Sønderjyllands Kunstskole får 50.000 kroner til projekter, der sætter fokus på talentudvikling.

”Børn og unge med ambitioner, engagement og talent skal have de bedst mulige rammer for udvikling. For i Sønderborg Kommune er vi er ambitiøse på vores børns vegne. Puljen til talentudvikling skal støtte bæredygtige talentudviklingsmiljøer, hvor der er fokus på trivsel og langsigtet udvikling. Jeg er derfor glad for, at vi kan støtte kunstskolen og talentakademiet i deres gode indsatser”, siger udvalgsformand Christel Leiendecker i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Talentakademi har netop nu rekordmange sportsudøvere. Det er 117 unge mellem 12 og 19 år, som dyrker håndbold, fodbold, tennis, atletik, floorball og cykling. Akademiet tilbyder bl.a. træning og styrketræning, mens nye tiltag hos akademiet bl.a. er opstartscamp, individuelle tests, sportspsykologisk træning og faglige oplæg.

Hos Sønderjyllands Kunstskole skal støtten gå til det nye tiltag Leonardoholdet, som er for unge, der går i grundskolen eller på ungdomsuddannelser. Holdet er også for unge, der kæmper med udfordringer som for eksempel social angst, traumer eller autisme. Kunstskolen vil lave et læringsmiljø, hvor kunstnerisk læring kombineres med socialt samvær i trygge rammer.

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...