Stor interesse får SONFOR til at flytte kundemøde om prisstigning på fjernvarmen

Arkivfoto

Arkivfoto

1. august 2025 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

Der er stor interesse blandt borgerne på Nordals for det kundemøde, som SONFOR har indkaldt til den 14. august 2025 om prisstigningerne på fjernvarmen. Allerede nu har omkring 400 borgere tilmeldt sig, og det har fået SONFOR til at flytte mødet til Nordals Idrætscenter.

“Det vil ikke være forsvarligt at være så mange deltager på fjernvarmeværket på Lundenvej og derfor har vi flyttet mødet til Nordals Idrætscenter”, siger Susanne Lehmann Pagh, HR-, Kommunikations- og Kvalitetschef hos SONFOR, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kundemødet er indkaldt som reaktion på den massive kundekritik af SONFOR efter en varslet prisstigning på fjernvarme.

“Vi er glade for, at så mange har interesse for at deltage”, siger Susanne Lehmann Pagh.

Kundemøde om prisstigning på fjernvarmen holdes fortsat torsdag den 14. august 2025 fra klokken 17:00 – 18:30, men altså nu i Hal 1, Nordals Idrætscenter på Stadionvej i Nordborg og interesserede skal tilmelde sig inden den 12. august på SONFORs hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...