Tidligere Universe-direktør bliver ny direktør i Destination Vesterhavet  

Efter flere år i Universe skal Torben Kylling Petersen til Vesterhavet. Arkivfoto

Efter flere år i Universe skal Torben Kylling Petersen til Vesterhavet. Arkivfoto

24. november 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torben Kylling Petersen, der tidligere var direktør i Universe, er ny direktør for Destination Vesterhavet og han sætter sig i direktørstolen ved årsskiftet.

Det skriver Destination Vesterhavet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at den nye direktør er en erfaren turismeprofil med et nyt erhvervsperspektiv.

Torben Kylling Petersen er er oprindeligt uddannet cand.merc.aud. og har blandt andet suppleret med en Executive MBA i strategi og ledelse.

Han har desuden opbygget et solidt netværk i turismebranchen gennem sit arbejde som næstformand i DIs udvalg for turisme og oplevelse, bestyrelsesmedlem i Dansk Kyst og Naturturisme og bestyrelsesmedlem i Destination Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er topmotiveret for at fortsætte den flotte indsats, som de sidste år har positioneret Destination Vesterhavet som Danmarks stærkeste kyst- og naturdestination. Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer og netværk i spil sammen med de mange dygtige mennesker omkring turismen på Vestkysten”, siger Torben Kylling Petersen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...