Tom Holden indstillet som byrådskandidat for Slesvigsk Parti

20. november 2020 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Med knap ét år til kommunalvalget skifter 38-årige Tom Holden fra Venstre til Slesvigsk Parti.

I 2017 blev Holden ikke genvalgt efter to perioder i byrådet.

Går det efter planen, er Tom Holden også at finde på stemmesedlerne igen i 2021 – denne gang for det sønderjyske parti.

Tom Holden skifter partibogen ud og melder sig på banen for Slesvigsk Parti. Afgørende for et partiskiftet er ønsket om et bredt samarbejde samt en pragmatisk og resultatorienteret tilgang til politik. Han er klar til at trække i arbejdstøjet, samarbejde og søge indflydelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har søgt og fundet et politisk ståsted, hvor det at arbejde ind mod og over midten ligger i partiets dna og hvor indhold er vigtigere end partifarve. Jeg kan se mig selv i partiprogrammet – et mere nuanceret og handlingsorienteret program, der er retningsvisende; men giver plads til et personligt engagement uden at være ideologisk fastlåst”, siger Tom Holden i en pressemeddelelse.

Partiets lokalforening byder Tom Holden velkommen og har torsdag aften været enige om at indstille ham som kandidat til kommunalvalget. Hvorvidt det lykkes for ham og de øvrige kandidater afgøres til foråret, hvor Slesvigsk Parti holder opstillingsmøde.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...