Torben hyrer 120 orkestre hvert eneste år

10. april 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborghus byder på godt 120 koncerter hvert eneste år – og de alle sammen skydes af fra september og frem til maj, men så hektisk var det ikke på husets scener i årene frem til 1998.

– Førhen var det Borgerforeningens hus men det ændrede sig på et tidspunkt og så blev det nærmest et aktivitetshus med værksteder, siger Torben, der har været på personalelisten i hele 19 år. I de gamle dage blev der spillet en del jazz og så optrådte der en del lokale bands.

– Men i 1998 var der ikke meget liv i vores værksteder, så vi søgte om penge i en pulje, der vil gavne musiklivet i regionerne, siger Torben. Og pengene kom til huset, der delte titlen regionalt spillested med et par sønderjyske byer mere. Fra 2000 var Sønderborg alene om at huse et sønderjysk regionalt spillested.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torben har gennem 19 år været blæksprutte i Sønderborghus.

Booking-bureau

Torben er nærmest et énmands bookingbureau og han har ansvaret for, at der er musik indenfor væggene. Men han kan ikke bare hyre Sussi og Leo som fast husorkester i en række år, som Restaurant Skandsen i Skagen gjorde.

– Som regionalt musiksted skal vi have hele paletten. Også salsa, afrikansk musik, verdensmusik og flamingo, siger Torben. En stor del af hans arbejdstid bruger han på at læse tilbud igennem, gruble og vurdere. Han forhandler en løs pris og så er det ellers om at komme ind til husets leder, Lars, der skal sige ja eller nej til beløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan sådan lidt firkantet sige, at Torben skal sikre der er gang i musikken og Lars skal sikre, at der er penge til det. Heldigvis er Sønderborghus ikke en virksomhed, der skal tjene penge, men en kulturinstitution, der skal løbe rundt.

Musikaftaler

Som tommelfingerregel får et orkester 1800 kroner til hver mand, når de spiller.

– Men det er alligevel meget forskelligt. Nogle får intet honorar, men blot dækket udgifterne og andre igen får en ret god hyre, siger Torben. Og når økonomien er på plads, så kan Torben ikke bare læne sig tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Så skal jeg booke hotelværelser, sikre der kommer en lydmand. Og så skal jeg lave vagtlister for de godt 55 frivillige, som vi har, så der er mandskab på til koncerterne. Der skal laves aftaler om rengøringen og mange andre praktiske ting, siger Torben. For eksempel skal han også sikre, at der er drikkevarer i baren.

Selv hyperaktiv

Torben bruger mange af dagtimerne gennem ugen på telefon, computer og papirarbejde, men det betyder ikke, at han lader resten være op til de mange frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg er her selv til mindst halvdelen af koncerterne siger han. Og når han er til koncert, så ser man ham ile rundt huset. Han gør sig stor umage for, at både gæster, musikere og de mange frivillige får gode timer og gode oplevelser, når han er på jobbet.

 

 

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...