Travetur fra Vibæk Mølle

11. april 2013 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

LSG, Lysabild Landsbyråd og Vibæk Støtteforening genskaber en tidligere tradition med en travetur for folk i alle aldre. Den finder sted St. Bededagsaften torsdag d. 25. april 2013 med start fra Vibæk vindmølle kl. 19.00

Vi starter ved møllen- går mod Vibøge (nord), drejer til højre ad markvejen ved den lille skov, langs Oddabæk ned til Lillehav, drejer til højre og går langs marken ned til Taskland og nyder den smukke natur og udsigt, mens vi går mod vest ad Gendarmstien, hen over Vibæk, langs markerne og drejer op mod Lebøl Løkke og ned forbi Meklenborg til Vibæk Vandmølle. Det er kun dele af turen, der er barnevogns- og kørestolsvenlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Vibæk Møllecaféen serveres der efter traveturen hveder og kaffe/kakao – pris 10,- kr. pr. person.

Vi håber, at mange har lyst til at bruge en forårsaften på motion og godt samvær med andre fra vores lokalområde. Så skriv arrangementet ind i kalenderen – og få din nabo til at gøre det samme.

Af hensyn til indkøb vil vi gerne have tilmelding senest mandag d. 22. april til  Birthe Elmegaard Bladt – e mail: [email protected] – tlf. 7440 4775/2325 1243.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...