Undersøgelsen af helbreds-påvirkninger fra vindmøllestøj er klar

13. maj 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Et flerårigt dansk forskningsprojekt om mulige sammenhænge mellem støj fra vindmøller og helbredseffekter er nu klar fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Undersøgelsen er interessant for politikerne i Sønderborg, fordi alle land-vindmølle projektet blev sat på hold op til kommunalvalget i 2013, for at afvente rapporten fra sundhedsministeren om helbredseffekter af vindmøllestøj, som efter syv års arbejde, nu er udgivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det første land-vindmøller projekt, som politikerne skal forholde sig til i efteråret, er opsætning af fire vindmøller, som Wind Estate vil opsætte langs motorvejen ved Avnbøløsten.

Wind Estate oplyser, at de vil sende en ansøgning til Sønderborg Kommune inden sommerferien.

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og er lavet ud fra registerdata, hvor forskerne har beregnet den indendørs og udendørs støj i en række boliger, der ligger i forskellige afstande til en vindmølle. Forskerne har så sammenholdt den beregnede støj i boligen med data om forskellige helbreds-reaktioner blandt beboerne. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser undersøgelsen:

Overordnet set kan resultaterne af undersøgelsen sammenfattes sådan:

Der blev ikke fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem korttids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af blodprop i hjertet og slagtilfælde.

Undersøgelsens resultater støtter ikke en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald.

Artiklen fortsætter under annoncen

For førstegangs-recepter på sovemedicin og antidepressiv medicin fandt forskerne en sammenhæng med høje niveauer af udendørs vindmøllestøj blandt ældre over 65 år og svage indikationer på tilsvarende fund for førstegangs-recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk.

I undersøgelsen indgår generelt få sygdomstilfælde/graviditeter blandt de grupper, som er udsat for de højeste støjniveauer, hvorfor forskerne efterspørger, at resultaterne reproduceres af andre forskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

På den måde har forskerne undersøgt om personer, der er udsat for støj fra vindmøller, har højere risiko for henholdsvis blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnforstyrrelser og negative fødselsudfald i graviditeten, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.