Unge fik input og erfaringer til livet som iværksætter

StartUp Connect samlede unge, iværksættere og erhvervsfolk

Foto: Sønderborg Vækstråd

StartUp Connect samlede unge, iværksættere og erhvervsfolk

Foto: Sønderborg Vækstråd

26. april 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Unge, iværksættere og erhvervsfolk mødtes til StartUp Connect Sønderborg, hvor fokus var på iværksætteri i praksis og på at give deltagerne noget konkret med videre. Omkring 100 deltagere var samlet på Domicilet i Sønderborg til arrangementet, som Sønderborg Vækstråd stod bag.

Deltagerne spændte fra gymnasieelever og studerende til iværksættere, erhvervsfolk og lokale aktører. Gennem personlige fortællinger, dialog og konkrete input fik de inspiration og værktøjer til at arbejde videre med egne idéer, afklare næste skridt og skabe nye forbindelser på tværs af erfaring og baggrund.

Artiklen fortsætter under annoncen

En rød tråd gennem dagen var de ærlige erfaringer fra scenen, både fra dem der stod ved begyndelsen, og fra dem der allerede har bygget virksomheder op. For 17-årige Isabella var budskabet, at man ikke skal vente på at føle sig helt klar, og at det ofte er alt det rundt om idéen, der fylder mest.

“Man bliver aldrig klar – man bliver klar, når man går i gang. Det er ikke arbejdet, der er det svære – det er alt det udenom”, siger 17-årige Isabella i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samme gik igen hos de mere erfarne iværksættere. Morten Degn, grundlægger af Nexus Solaris, pegede på nødvendigheden af at handle og tage beslutninger, også når man ikke har alle svar, mens der bag KJØ blev sat ord på, at vejen til succes også rummer mange fejl og nederlag. Fælles for oplæggene var, at iværksætteri ikke er en lige vej, men noget man lærer ved at gøre og ved at sparre med andre.

Dansk Erhverv bidrog med perspektiver på unge iværksættere med afsæt i analyser og tal, og undervejs blev deltagerne sat i dialog om egne idéer, næste skridt og behov for sparring. Her var fokus på at omsætte inspiration til handling og skabe konkrete forbindelser på tværs af deltagerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Sønderborg Vækstråd er ambitionen at gøre iværksætteri mere tilgængeligt og gøre det lettere at tage de første skridt, så man ikke står alene med sine idéer. StartUp Connect Sønderborg er en videreudvikling af den tidligere i·DAG Sønderborg StartUp Festival og er nu samlet i et mere kompakt format med fokus på netværk, inspiration og konkrete næste skridt.

24. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Syng sommeren ind med Karla i Sønderborg, Nordborg og Gråsten

24. juni 2026 DET SKER

Børnebibliotekar Karla tager på sommerturné med tøjdyr, guitar og godt humør, hvor hun sammen med børn og voksne synger sommerferien i gang. Det sker lørdag den 27. juni på Biblioteket Sønderborg, onsdag den 1. juli på Biblioteket Nordborg og torsdag den 2. juli på Biblioteket Gråsten. Publikum kan se frem til en livlig formiddag med […]

Læs mere...