Enten springer man sent ud som LGBTQ+ person – eller også flytter man fra Sønderjylland.
Sådan lyder det fra forperson Niels Christian Aahøj Bech fra LGBTQ+ Sønderborg, der igen og igen møder samme mønster blandt medlemmerne.
“Det lyder hårdt, men det er en virkelighed, vi møder igen og igen i LGBTQ+ Sønderborg. Her er mange først i 30’erne, 40’erne eller 50’erne, før de føler sig trygge nok til at stå ved, hvem de er. Det bør få alarmklokkerne til at ringe”, fortæller han til SønderborgNYT.
Ifølge VIVE springer de fleste LGBTQ+ personer i Danmark ud som 16–22-årige. Men den udvikling dækker over markante forskelle på tværs af landet, og i Sønderjylland ser billedet anderledes ud.
“I Sønderjylland er det ofte langt sværere. Normer, lokalkultur og frygten for at skille sig ud gør, at mange pakker sig selv væk i årevis. Det skaber et psykisk pres – ikke kun for den enkelte, men også for sundhedsvæsenet, der senere må håndtere konsekvenserne”, siger Niels Christian Aahøj Bech.
Samtidig peger han på en anden udvikling, der påvirker landsdelen.
“De unge, der faktisk føler sig frie, forlader området. De søger mod København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor de oplever større accept og fællesskab. Kun få vender tilbage – og ofte først senere i livet og i faste parforhold. Det betyder, at vores lokale samfund mister både mangfoldighed og ressourcer”.
Konsekvenserne rækker ifølge LGBTQ+ Sønderborg langt ud over den enkelte.
“Det er et problem for byer som Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa. For hvis man ikke kan være sig selv, bliver man ikke – og så udvikler området sig ikke. Diversitet er ikke en luksus, men en forudsætning for vækst og trivsel”.
Derfor sætter organisationen i år fokus på livets forskellige faser under Sønderborg Pride Week 2026 – fra ung til ældre.
“For udfordringerne stopper ikke med at springe ud. Mange ældre LGBTQ+ personer oplever ensomhed, særligt på plejehjem, hvor de igen kan føle behov for at skjule sig”.
Ifølge Niels Christian Aahøj Bech er der behov for handling – ikke kun fra den enkelte, men fra hele samfundet.
“Det her er ikke kun et individuelt problem. Det er et samfundsansvar. Hvis vi vil have et Sønderjylland i udvikling, kræver det politisk handling, lokale initiativer og et opgør med de normer, der stadig holder mennesker tilbage”.
Og afslutningsvis stiller han et spørgsmål, som ifølge ham selv bør give stof til eftertanke
“Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at gøre noget. Det er, om vi har råd til at lade være”.
