KV25: Valgundersøgelse: Så tilfredse er vælgerne med byrådets arbejde

Byrådssalen, Sønderborg Rådhus. Arkivfoto

Byrådssalen, Sønderborg Rådhus. Arkivfoto

4. marts 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

I valgundersøgelsen fra Sønderborg Statsskole blev der også spurgt ind til, hvor tilfredse de adspurgte er med det siddende byråds arbejde. Nu er resultatet klar, og det tegner et billede af vælgernes tilfredshed med de nuværende 31 medlemmers samlede arbejde i byrådet – og altså ikke de enkelte partiers indsats.

Undersøgelsen har konkret spurgt vælgerne om deres tilfredshed med det siddende byråde arbejde og samtidig om, hvilket parti de vil stemme på ved kommunalvalget i november. Respondenterne kunne herefter give point på en skala fra -100, som betyder fuldstændig utilfredshed, til +100, som viser fuldstændig tilfredshed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser man på de vælgere, der vil stemme på borgmesterpartiet Socialdemokratiet, er tilfredsheden med byrådets arbejde den højeste med en score på +79,1. Også blandt Slesvigsk Partis vælgere er der en høj grad af tilfredshed med en score på +63,6. Den tredjehøjeste tilfredshed med byrådets arbejde findes blandt SF’s vælgere med en score på +18,3.

Den største utilfredshed med byrådets arbejde findes hos vælgere, der vil stemme på Nye Borgerlige, hvor scoren er -72,7, hvilket gør dem til undersøgelsens bundskraber. Også blandt vælgere, der vil stemme på Dansk Folkeparti, er der stor utilfredshed med byrådets arbejde med en score på -48. Liberal Alliances vælgere er heller ikke imponerede over byrådets arbejde, hvor tilfredsheden ligger på -25.

Artiklen fortsætter under annoncen

I midterfeltet ses følgende tilfredshedsscorer: Vælgere fra Det Konservative Folkeparti giver -8,7, mens Det Radikale Venstres vælgere lander på -12,5. Venstres vælgere har en score på -15,9, mens Enhedslistens vælgere ligger på -19 på skalaen fra -100 til +100.

”Især borgere, der vil stemme på Socialdemokratiet og Slesvigsk Parti, er ganske tilfredse med byrådets arbejde. Størst utilfredshed finder vi hos vælgere, der vil stemme på Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men netop disse to partier står svagt ifølge vores valgundersøgelse. Dem, der vil stemme på Liberal Alliance, er heller ikke særlig tilfredse med det siddende byråd. Måske kan man se Liberal Alliances betydelige fremgang som et udtryk for en form for liberal protest mod det siddende byråd,” siger Søren Peter Iversen, lektor i samfundsfag og erhvervsøkonomi ved Sønderborg Statsskole, der har analyseret tallene i valgundersøgelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil se en grafisk opstilling af resultaterne, kan den findes her.

Om valgundersøgelsen:
Valgundersøgelsen er foretaget af elever fra Sønderborg Statsskole som en del af et læringsforløb understøttet af Søren Peter Iversen, lektor i samfundsfag og erhvervsøkonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen bygger på 568 brugbare svar fra personer bosiddende i Sønderborg Kommune, som er 18 år eller ældre.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...