Venstres Tom Holden reagerer på Thorben Jensens indlæg på SønderborgNYT

19. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Venstrekandidat Tom Holden svarer på Thorben Jensens indlæg:

Tak for dit indspark i valgkampen. Det er jo blevet det nye sort at erhvervsledere engangerer sig i politik. Jeg tænker dog der er stor forskel på at anbefale en kandidat, og så gøre det modsatte. Format kunne man mene.

Inden vi går til det du citerer mig for at skrive ”offentligt” tillad mig lige at fortælle lidt om hvad jeg egentlig har beskæftiget mig med de seneste to perioder i byrådet.

Som gammel Kværs- og Gråste dreng, medlem i det tidligere Kultur& Erhvervsudvalg og denne gang i Udvalget for kulturel og regional udvikling samt Erhvervsudvalget har det bl.a. været:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Afsætte midler til masterplanen for Gråsten
– Støtte Gråsten Forum, også med finansiering
– Kongelig Køkkenhave, også med finansiering
– Lokalt turistkontor – der er i DET GAMLE RÅDHUS.

Godt, ud over de førnævnte uddrag, er der flere ting jeg ikke har behandlet i ”mine” udvalg, men blot stemt for på de respektive byrådsmøder. Så Thorben Jensen, kan du ikke nævne et enkelt konkret eksempel på at jeg politisk har modarbejdet Gråsten, eller din virksomhed?

Jeg tænker, hermed kan vi godt tage sølvpapirshatten af i forhold til om man vil Gråsten eller ej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os fortsætte til det du har citeret mig for. Det er sikkert korrekt citeret, jeg mindes det var i sommers efter en disput på torvet mellem jer og ja, alle andre?

Den var skrevet som restauratør til en anden restauratør på dennes private Facebookvæg. Jeg står gerne ved min udtalelse. Når man lever af at være restauratør, når det er det der er grundlaget for at man kan forsøge familien og betale sine regninger, så er det ikke længere det, jeg omtalte som ”hobby”.

Det giver god mening for ipnordic at have værelser til kunder, mødefaciliteter samt kantineordning for medarbejderne. Det er gode synergi-effekter og godt spottet af jer!

Artiklen fortsætter under annoncen

Men let’s face it, det gør knap så ondt på jer når et arrangement på torvet ikke giver afkast, når man sælger tingene til kostpris. Det gør det på dem der lever af det, eller for det! Derfor skrev jeg den kommentar til Morten Latter, derfor bakkede jeg op!

Lad mig lige slutteligt slå fast, jeg har ALDRIG i mit politiske virke modarbejdet jeres virksomhed, og jeg stiller mig undrende overfor at blive hængt ud af jer i et læserindlæg på SønderborgNYT med et citat, der er taget ud af kontekst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det undrer mig såre, at man som virksomhed går ind og miskrediterer kandidater, og dermed partiet lokalt.

Det er trods alt – teoretisk set – 26,4 procent af dine lokale kunder der har stemt på Venstre ved sidste valg.

Se Thorben Jensens indlæg HER