12 iværksættere skal kæmpe om I-Prisen

Finalepitch. Arkivfoto

Finalepitch. Arkivfoto

2. november 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er 12 iværksættere, som har meldt deres forretningsidé ind i kampen om I-Prisen, som bliver overrakt ved Vækstrådet Business Event på BC Syd den 5. december.

“Jeg synes, det er helt flot med 12 tilmeldte og så glæder det mig, der er en del af, som vi aldrig har set her i huset”, siger erhvervskonsulent Kim Kugel Sørensen, som i det daglige giver en hjælpende hånd til de iværksættere, der henvender sig til Vækstrådet for at få hjælp.

Der er endnu en ting, som glæder ham og det er, at der er fin bredde i forretningsideerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Allerede her i weekenden går vi i gang med at træne i at pitche, så iværksætterne på kort tid kan forklare deres forretningsidé til et dommerpanel – og det skal de i semifinalen på onsdag”, siger Kim Kugel Sørensen til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at alle 12 tilmeldte deltager i semifinalen.

“Og så er det op til dommerpanelet af afgøre, hvem der skal videre og hvem der ikke skal. Lige nu har vi jo kun en beskrivelse af forretningsideerne på papir og det er ikke fair at vurdere ud fra den alene”, siger Kim Kugel Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pitch-finalen finder sted på scenen på BC Syd foran alle deltagerne – og derefter finder et dommerpanel vinderen, som kan gå hjem med en kontant pengepræmie på 25.000 kroner til vinderen – og der er også et gratis kontor i Domicilets start-up miljø i 12 måneder samt et struktureret vejledningsforløb med Sønderborg Vækstråds erhvervskonsulenter i 12 måneder samt mulighed for coaching og sparring med medlemmer af det lokale bestyrelsesnetværk, Best.Syd.

2.-5. præmien er 5.000 kroner samt gratis vejledning og sparring med Sønderborg Vækstråds erhvervskonsulenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...