14 millioner til styrket mental sundhed for unge

Sønderborg Sygehus. Arkivfoto: Ole Kæhler

Sønderborg Sygehus. Arkivfoto: Ole Kæhler

14. november 2024 REGIONALT Skrevet af: Michael Kjær

Et nyt initiativ i Region Syddanmark, støttet af TrygFonden med 14 millioner kroner, skal de næste to år arbejde for at forbedre unges mentale trivsel. Projektet, som er et samarbejde mellem TrygFonden, Center for Digital Psykiatri, Statens Institut for Folkesundhed og SDU, vil sætte fokus på mistrivsel blandt unge og inddrage dem direkte i løsningerne.

Hovedtanken bag projektet er, at unge selv bedst kan pege på de udfordringer, de står overfor, og være med til at forme relevante løsninger. Gennem workshops på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark og analyse af data fra Mindhelper.dk – en digital platform om mental sundhed, der årligt besøges af over en million unge – skal projektet skabe nye redskaber og tilbud målrettet unges behov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som led i projektet oprettes et ungepanel og et studievejlederpanel, som løbende vil bidrage med ideer og teste forskellige løsninger. Projektet vil desuden fokusere på at integrere platformen Mindhelper.dk endnu tættere i de unges hverdag og på ungdomsuddannelserne.

”Vi tror på, at unges egne ideer og input kan noget helt særligt, og dette initiativ giver os mulighed for at støtte dem mere direkte,” siger Lone Schultz Hedemand, formand for TryghedsGruppens regionale råd i Syddanmark. Målet med indsatsen er at forebygge, at flere unge ender i alvorlig mistrivsel, og at skabe en varig, positiv forskel for deres mentale sundhed.

5. juni 2026 Kultur, Sydals

Flere får øjnene op for musikfestival på Sydals

5. juni 2026 Kultur

Interessen for Skovly Festival Sydals vokser, og omkring 40 procent af billetterne er allerede solgt. Salget fortsætter med mellem to og fem billetter om dagen, og samtidig er der udsigt til endnu et navn på plakaten, hvis udviklingen fortsætter frem mod festivalen den 5. september 2026. Festivalen har siden starten haft en klar idé. Publikum […]

Læs mere...