16 ambitiøse EUX-elever fik onsdag deres huer på

15. juni 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

16 ambitiøse EUX-elever fik onsdag deres huer på efter deres sidste mundtlige gruppeeksamen i teknikfag. Nu fortsætter de i deres faglige uddannelse og alt efter deres fag, står de alle med et svendebrev i sommeren 2024.

De tre elever, som var de første, der fik hue på i går, er alle ved at uddanne sig til automatikteknikere, samtidig med at de har taget en EUX.

Deres sidste eksamen var teknikfaget – udvikling og produktion, hvor de har lavet et projekt, som de forsvarede til den mundtlige eksamen. Deres projekt hed Naboovervågning og her havde de lavet et alarmsystem til parcelhuse, hvor naboerne får besked, hvis der går en alarm på vejen, skriver EUC Syd i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om det har været hårdt har ingen af dem fortrudt, at de har valgt den mere krævende EUX samtidig med automatikteknikeruddannelsen. Helena Kulawig fortæller, at hun tog EUX, fordi hendes mor havde fortalt, at det åbnede alle døre for hende.

På skolen blev der holdt en afslutning, hvor eleverne fik deres beviser udleveret. Studenten Marius Brogård Nielsen havde det højeste gennemsnit og fik en boggave af skolen, derudover har eleverne selv lavet nogle nomineringer, som også blev uddelt. Nu skal de fejre deres eksamen sammen med deres familier og så skal der også holdes studentergilder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordi eleverne kommer fra forskellige byer i hele Danmark, kører de ikke studenterkørsel. De har i stedet planlagt at mødes i Sønderborg, hvor næsten hele klassen spiser på Mongolian Barbecue efterfulgt af Night Bowling og en bytur.

EUX kan bruges til en videregående uddannelse. Indenfor byggeri kan de læse videre til f.eks. bygningsingeniør, arkitekt eller konstruktør og inden for udvikling og produktion kan de læse videre til bl.a. robotteknologi eller el-ingeniør.

Eleverne er enige om at EUX, er god at have, hvis de får lyst til at læse videre på et tidspunkt, men ingen af dem har planer om det lige nu.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...