160 børnehavebørn er på vej ud på fire folkeskoler

Børnehavepaedagog Sanne Deisner. Pressefoto
Børnehavepaedagog Sanne Deisner. Pressefoto
19. april 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

En tryg overgang fra børnehave til SFO og skole giver det bedste afsæt til en god skolestart for det enkelte barn. Brobygningsaktiviteterne er i fuld gang i alle skoler og børnehaver ud fra devisen, at kendskab skaber venskab.

Ude i kommunens mindre byer og landsbyer følges stort set hele flokken af førskolebørn i en børnehave videre til den samme skole. I distrikt Sønderborg city med fire skoler og 12 børnehaver og 160 børn er det et noget større puslespil, der skal gå op.

En af de skoler, der er involveret i brobygningsarbejdet, er Ulkebøl Skole, der i år forbereder sig på at modtager 64 nye børn:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom børnene går i den samme børnehave, skal de ikke nødvendigvis videre til den samme skole. Vi har fået opbygget et stærkt samarbejde på tværs af de 16 involverede institutioner. At det lykkes skyldes først og fremmest et utrolig dedikeret personale i børnehaverne, der ikke bare slipper de børn, som er på vej videre, men i stedet investerer tid og ressourcer i, at de kommer godt videre til os”, siger skoleleder på Ulkebøl Skole Elin Lei Bergmann i en pressemeddelelse.

Allerede i efteråret sætter ledere og medarbejdere sig sammen på tværs af alle institutioner og laver en plan for brobygningen. Her beslutter man sig blandt andet for tre lege og tre sange som børnene i alle 12 børnehaver leger og synger frem mod forårets brobygningsaktiviteter. Når børnene i marts og april mødes på kryds og tværs i de fire skoler, oplever de en genkendelighed, når de kender de samme lege og sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hver tirsdag formiddag i marts og april tager alle førskolebørn på besøg i SFO’en på den skole, de skal gå på. Det kræver rigtig meget af personalet at få puslespillet til at gå op, så der er mindst én voksen til at følge større eller mindre grupper af børn ud på de forskellige skoler. Men det fungerer! Det beviser, at vi har bevæget os rigtig langt væk fra en silotænkning, og har 100 procent fokus på børnene”, siger leder af dagtilbudsområde Sønderborg City Inge Muusmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resultatet af anstrengelserne viser sig i børn, der er langt mere trygge og trives bedre med den store forandring, det er at starte i skole.

“Vi gør meget ud af, at det er de samme voksne de møder, når de kommer på besøg i SFO’en. Børnene er desuden delt op i foreløbige hold, så det også er et overskueligt antal nye børn, de skal lære at kende i første omgang. Og så handler det rigtig meget om at lære de nye omgivelser at kende: Hvordan er det at lege på legepladsen på den skole jeg skal gå på, hvor er toiletterne, og hvilket legetøj er der i SFO’en”, fortæller Bianca Jefsen, afdelingsleder for Ulkebøl Skoles SFO og indskoling.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...