167 nybyggerier i Sønderborg Kommune risikerer hyppige oversvømmelser

Vemmingbund. Arkivfoto
Vemmingbund. Arkivfoto
3. januar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Siden år 2000 er der på 167 adresser i Sønderborg opført byggerier, der kan blive ramt af oversvømmelser fra stormflod eller vandløb med én procents sandsynlighed hvert år. Det lyder måske ikke som en særlig høj risiko, men problemet er, at havvandet stiger på grund af klimaforandringer.

Ud af de 167 nybyggerier i Sønderborg er 87 bygninger i fare for oversvømmelse fra stormflod, og 3 bygninger er truet af oversvømmelse fra vandløb.

DMI forudser, at en stormflod som den, der ramte Sønderborg Kommune sidste år, var en såkaldt 100-årshændelse, men den kan ske hvert andet eller tredje år frem mod år 2100. Det skriver DR, der har kortlagt de sidste 25 års nybyggerier, som er opført på steder, hvor Kystdirektoratet vurderer, at en stormflod eller en oversvømmelse fra vandløb rammer hvert hundrede år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kystdirektoratet har udpeget Sønderborg Kommune som en af de 51 kommuner, der potentielt er mest truet af oversvømmelser, og der er især risiko for oversvømmelse omkring Gråsten.

Lasse Bech Knudsen, forsker i klimatilpasning ved Aarhus Universitet, mener, at byggerierne er alt for kortsigtede:
“Vi er for risikovillige, når vi bygger så tæt på vandet. Danmark har bygget for meget i risikoområder. Vi risikerer at stavnsbinde os til meget dyre løsninger, hvor vi skal bygge højere diger og flere pumper for at holde vandet ude,” siger han til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig påpeger han, at politikerne kan blive tvunget til at opgive at beskytte alt det, der er bygget op, fordi det med tiden bliver for dyrt at kystsikre.

Fremover vil oversvømmelser i stadig større grad påvirke byggerier, infrastruktur, boliger og almindelige danskere. Det vurderer Sebastian Mernild, klimaprofessor ved Syddansk Universitet:
“Det er tydeligt, at der er bygget tæt på havet de seneste mange årtier. Vi skal overveje, om det er klogt at gøre. Stormen fra 1999 var ret markant. Den forvoldt en masse skade. Og hvis vi får en tilsvarende storm, eller den, vi så sidste år i oktober, så kender vi godt konsekvenserne. Og når havet samtidig står højere i fremtiden, så ser vi de her hændelser hyppigere og med større skader til følge,” siger Sebastian Mernild til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge DR, vil minister for byer- og landdistrikter Morten Dahlin fremsætte et lovforslag, som fremadrettet kommer til at begrænse byggeri i områder med risiko for oversvømmelse:

”Vi kommer til at ændre lovgivningen, så der fremadrettet vil være områder i Danmark, hvor det i dag er tilladt bygge, men hvor man i fremtiden ikke kan”, siger han til DR fredag morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skyldes, at det i de områder vil være for dyrt og besværligt at lave den tilstrækkelige klimasikring, der i fremtiden kan holde byggeriet fri for oversvømmelse.

Som SønderborgNYT tidligere har skrevet, er kommunen i gang med at undersøge mulighederne for stormflodssikring af blandt andet områderne omkring Sønderborg Havn og Gråsten Havn.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...