19 unge musikskoleelever tager på turné

Sidste års turné. Foto: Ole Kæhler
Sidste års turné. Foto: Ole Kæhler
23. november 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

19 af områdets dygtigste og talentfulde, musikalske, unge mennesker tager på turné rundt i landsdelen. De unge talenter kommer fra MGK-Syd i Sønderborg, hvor de er i gang med et tre-årigt musikforløb, som skal forberede dem til at søge ind på en videregående musikuddannelse. MGK er et statsfinansieret musikforløb for særlig talentfulde unge musikere. Eleverne har alle bestået MGK-optagelsesprøven og bruger nu tre år af deres liv til at dygtiggøre sig på deres instrument. De unge mennesker lever alle med drømmen om engang at blive professionelle musikere eller musikundervisere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne har gennem de sidste par måneder arbejdet på at sætte årets turnéprogram sammen, og er nu klar til at drage rundt i landsdelen og spille.

Koncerten bliver spillet som ét lang sammenhængende stykke musik. Publikum bliver taget med på en musikalsk rejse igennem tid og genrer, lige fra hårdt swingende jazz til funk, pop og musik af de store klassiske mestre, skriver Sønderborg Musikskole i en pressemeddelelse.

Turneen begynder tirsdag den 29. november, hvor eleverne spiller på Hoptrup Efterskole kl. 19.30. Dagen efter er der to koncerter. Første koncert er på Aabenraa Statsskole, og aftenens koncert kl. 19.00 foregår på Lunderskov Efterskole. Torsdag drager turnébussen mod Alssundgymnasiet i Sønderborg hvor eleverne spiller torsdag middag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbent hus på MGK-syd Sønderborg

Torsdag aften den 1. december er turneen nået retur til musikskolen i Sønderborg, hvor MGK har hjemme til daglig. Her vil eleverne give det sidste de har i sig, for at give publikum en rigtig flot og alsidig koncertoplevelse.

Koncerten på Sønderborg Musikskole begynder kl. 19.00. Koncerten er offentlig og samtidig er der også åbent hus-arrangement, hvor interesserede kan komme og høre om MGK, hvad det betyder, indebærer og hvad det giver én af muligheder for at gøre musik til sin levevej. Der er naturligvis fri entré til koncerten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele turnéprogrammet kan ses på Sønderborg Musikskoles hjemmeside: sonderborgmusikskole.dk

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...