21-årig formodet indbrudstyv skal i grundlovsforhør

6. februar 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af fredag har politiet efterforsket i det indbrud, der natten til fredag skete hos Bundgaard Sport & Sko i Nordborg – og hvor der i nattetimerne blev anholdt en gerningsmand. Senere blev to mere anholdt.

Den ene af dem er en mand på 21 år – og han bliver fremstillet i Retten i Sønderborg, hvor politiet vil have ham varetægtsfængslet for ‘indbrud under skærpende omstændigheder’.

Natten til fredag – kort før klokken tre – smadrede to gerningsmænd en rude hos Bundgaard Sport & Tøj i Nordborg, hvorefter de bar tøj ud i en medbragt trailer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De havde ingen bil og trak derfor traileren ned til søen, hvor hundepatruljen anholdt den ene gerningsmand”, siger Thomas Berg fra politiet.

Den anholdte var en 19-årig mand fra Gråsten, som blev løsladt efter afhøringen.

I løbet af fredag blev der anholdt en mand på 18 år samt en på 21 år.

Politiet skriver på Twitter, at den 18-årige også er løsladt, men at både han og den 19-årige er sigtet i sagen.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...