21 virksomheder besøgte EASVs karrieredag

24. maj 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

21 virksomheder besøgte forleden Erhvervsakademi SydVest. Formålet var at matche de studerende på finansøkonomuddannelsen med virksomheder fra relevante brancher. For første gang var også offentlige institutioner repræsenteret. Både studerende og virksomheder er glade for tiltaget, der giver begge parter mulighed for at se hinanden an.

Den Jyske Sparekasse var med for sjette gang og HR-assistent Gitte Klindt er glad for karrieredagen, der skaber mulighed for dialog med potentielle medarbejdere:

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi får set de unge mennesker an på en anden måde, end når vi får en ansøgning tilsendt på mail. Tidligere har vi udset os praktikanter på karrieredagen, som vi har ansat. Samtidig kan de studerende se os an og spørge ind til vores virksomhed og hvilke forventninger vi har til dem, og vi kan fortælle dem, hvad vi kan tilbyde”, siger Gitte Klindt i en pressemeddelelse.

Kommunerne har fået øjnene op for finansøkonomer

Både Esbjerg og Varde Kommune deltog for første gang på karrieredagen, og det er nyt for kommunerne at have praktikanter fra finansøkonomuddannelsen. Hos Varde kommune har de i foråret for første gang haft en finansøkonom i praktik i økonomiafdelingen. Det har givet dem blod på tanden til at tage flere praktikanter i de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været en god oplevelse at have en praktikant fra uddannelsen, de har nogle økonomiske kompetencer, som vi ser gode muligheder i. Samtidig ved vi, at der i løbet af de kommende år vil være stor udskiftning i vores personale grundet naturlig afgang og vi vil gerne åbne de unges øjne for, at der er gode muligheder for dem i det offentlige”, siger Rikke Frandsen, der er økonomikonsulent i Varde Kommune.

Indstillet til årets EASV-praktik

Vivi Eskesen er den første finansøkonom, som Varde Kommune har haft i praktik. Hun har været så glad for praktikforløbet, at hun i foråret indstillede Varde Kommune til årets EASV-praktik, hvor hun kom i finalen blandt fem studerende på Erhvervsakademi SydVest.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg håber andre får øjnene op for, at der også er spændende jobs i det offentlige som finansøkonom. Jeg har haft en praktik, hvor jeg selv har været med til at forme mine arbejdsopgaver og er blevet udfordret”, siger Vivi Eskesen.

Det er en fast tradition, at Erhvervsakademi SydVest har karrieredag og til næste år er dørene igen åbne for interesserede virksomheder.

 Fakta

  • Studerende fra Esbjerg og Sønderborg deltog i karrieredagen, der foregik i Esbjerg
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • På karrieredagen deltog virksomheder fra pengeinstitutter, revisionsfirmaer, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, økonomiafdelinger samt kommuner fra hele Sydjylland
  • Uddannelsen som finansøkonom varer to år, heri indgår tre måneders praktik.
  • Du kan læse til finansøkonom på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg og Sønderborg
  • Der er ansøgningsfrist til uddannelsen 5. juli kl. 12.00
19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...