For flere uger siden satte Jytte Blank Jørgensen et opslag på singleklubbens Facebook, hvor hun inviterede de kvinder, der havde lyst, med til en dameaften i Viller i Perlegade i Sønderborg.
Singleklubben er et netværk, hvor singler mødes på kryds og tværs til forskellige aktiviteter, så det at være single giver nye venskaber og oplevelser fremfor ensomhed.
“Jeg synes, det er super, der er 27 kvinder, der rundt i butikken og hygger sig”, siger Jytte Balnk Jørgensen til SønderborgNYT. Og Sanne Skare Viller er også en glad butiksejer.
“Det er da skønt, der lige kommer sådan en flok kvinder og sørger for, at vi har rigtigt travlt. De køber fint og de hygger sig. Det er alletiders”, siger Sanne Skare Viller, der onsdag holdt åbent et par timer længere.
Viller bød på lidt snack og drikkevarer, så kvinderne kunne holde energiniveauet helt deroppe, hvor de fik fundet rigtigt meget, som det er helt umuligt at vente med at få hjem i skabene.