33 lærere og elever klarede Eckersberg Friskoles triatlon

25. september 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

“3 – 2 – 1 – start”.

Sådan råbte lærer Tommy Vejen Pedersen, og 33 triatlondeltagere sprang i det kølige septembervand ved Ballebro.

Forleden gjorde triatleterne sig klar til at svømme, cykle og løbe i Blans og omegn. De havde alle meldt sig til Eckersberg Friskoles årlige triatlon. Det var i øvrigt 18. gang, løbet blev afviklet, og 33 deltagere er det største antal nogensinde.

Både elever, ansatte, forældre og gamle elever var med.

Langt de fleste var dog elever fra 5. til 9. klasse, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt gik rigtig godt: Solen skinnede og luften var lun, uden at blive for varm. Deltagerne skulle efter de første 50 meter svømning ved Ballebro cykle 10 km. og afslutte konkurrencen med 3 km løb.

Ideen med skolens årlige triatlon er at give alle en chance for at udfordre både sig selv og hinanden i en disciplin, de fleste forbinder med ekstremsport. Dagens resultat viste, at alle kan mere end de selv tror, og alle kan klare en triatlon, hvis de vil.

Alle gennemførte nemlig løbet. – Det er ret sejt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom det handler om at gennemføre, er det også en konkurrence.

Følgende vandt i år:

Drenge: Emil Clausen i tiden 38 minutter og 46 sekunder. Dette var i øvrigt dagens hurtigste tid.

Piger: Josephine Rytoft Mortensen i tiden 44 minutter og 16 sekunder.

Voksne mænd: Søren Hansen, skolens formand, i tiden 40 minutter og 59 sekunder.

Voksne kvinder; Susanne Asmussen, feltets ældste deltager, i tiden 44 minutter og 17 sekunder.

I stafet vandt Joachim Hildebrandt og Mads Samsøe i tiden 39 minutter og 59 sekunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...