469 har søgt ind på Erhvervsakademiet i Sønderborg

5. juli 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag udløb ansøgningsfristen for de mange unge mennesker, der gerne vil i gang med en videregående uddannelse efter sommerferien. På Erhvervsakademi SydVest har vi modtaget 1.586 ansøgninger i alt. Heraf er knap halvdelen 1. prioriteter. De unge har valgt uddannelser, der efterspørges i regionen.

Campus i Esbjerg har modtaget 1.117 ansøgninger heraf 567 førsteprioriteter. Campus i Sønderborg har modtaget 469 ansøgninger i alt, heraf er de 201 førsteprioriteter.

“Samlet set er vores optag på samme høje niveau som sidste år. Men tallene dækker over en række interessante forskydninger. Det ser ud til at mange unge også har det beskæftigelsesmæssige element med i deres overvejelser. Det er rigtig positivt for vores erhvervsliv og for vores område generelt”, siger rektor Henrik Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finans og it er populært i Sønderborg

Det er især uddannelserne til finansøkonom, datamatiker og bygningskonstruktør der er populære i år. I Sønderborg har 36 søgt ind på Finansøkonomuddannelsen som deres første prioritet mod 27 sidste år.

“I Sønderborg er det kun anden gang, at finansøkonom udbydes, og det er derfor glædeligt at uddannelsen trækker så mange ansøgere, især fordi færdiguddannede finansøkonomer er meget efterspurgte i det sønderjyske”, siger rektor.

Artiklen fortsætter under annoncen

16 flere har søgt ind som datamatiker i forhold til sidste år, og de unge imødekommer derfor it-branchens råb om arbejdskraft i Sønderjylland.

Byggeri og finans topper i Esbjerg

Det er ikke kun i Sønderborg, at finansøkonomuddannelsen er populær. I Esbjerg har 82 søgt ind på finansøkonomuddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 15 flere end sidste år, og derfor en markant fremgang. Uddannelsen til Finansøkonom er en Erhvervsakademiuddannelse og varer to år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelsen til Bygningskonstruktør er årets andet højdespringer med 52 ansøgere mod 38 sidste år. Uddannelsen til Bygningskonstruktør udbydes i Esbjerg og er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3,5 år.

Produktionsteknolog oplever også en pæn stigning på begge campus.

Bemærk: 30. juli er vigtig

Lørdag den 30. juli får de spændte ansøgere besked på, om deres uddannelsesønske er blevet opfyldt og samme dag fra kl. 12.00 vil Erhvervsakademi SydVest offentliggøre hvilke uddannelser, der stadig er ledige pladser på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 30. juli vil telefonerne helt ekstraordinært være åbne på Erhvervsakademi SydVest så tvivlsspørgsmål kan besvares med det samme.

Kontakt 4177 5723.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...