Jobcenter får flere unge motiveret til uddannelse

Arkivfoto

Arkivfoto

14. august 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Jobcenter Sønderborg har de seneste år arbejdet målrettet med at styrke indsatsen i forhold til unge uden uddannelse. Det er et vigtigt fokuspunkt for uddannelse er vejen frem til fremtidig selvforsørgelse for den unge.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det arbejde har indtil nu skabt gode resultater. Det viser en analyse bestilt af Jobcenter Sønderborg, som både undersøger resultaterne af den igangværende ungeindsats og mulige fokuspunkter til fremtiden. Analysen er blevet til i samarbejde med UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunens uddannelsesinstitutioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt andet viser analysen, at Sønderborg Kommune har høje effekter af indsatsen, og at antallet af unge ledige er faldet betydeligt mere det seneste år i Sønderborg Kommune end i de kommuner, som Sønderborg Kommune sammenligner sig selv med.

“Det er rigtigt flot, at resultaterne fra Sønderborg Kommune overgår andre kommuners. Det viser, at vi gør noget rigtigt, og at vi har nogle gode takter at arbejde videre på. For jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vores ungdomsgeneration får sig en uddannelse og dermed kvalificerer sig til videre beskæftigelse”, siger Petter Astrup, næstformand for arbejdsmarkedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Analysen viser også, at det er en meget forskelligartet ungegruppe med forskellige behov, som Jobcenter Sønderborg arbejder med, og at de unge, der starter tidligt på kontanthjælp, klarer sig dårligere på sigt.

Vis alternativerne

“Resultaterne af analysen viser med al tydelighed, at det er meget vigtigt, at vi sætter ind med en tidlig indsats over jobcenterfor unge, der er i risiko for en tidlig debut i kontanthjælpsystemet. Vi ønsker ikke, at nogen unge skal strande på kontanthjælp. De unge skal i stedet præsenteres for alternativerne, og de unge og deres bagland i form af f.eks. forældre skal tage ansvaret og finde den rette løsning på, at de kan få sig en uddannelse eller alternativt et arbejde”, siger Preben Storm, medlem af arbejdsmarkedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelsesindsatsen er en fælles indsats mellem aktørerne på ungeområdet, og koordination og samarbejde er afgørende. For at sikre, at man bliver ved med at opnå gode og varige effekter, vil man nu i endnu højere grad koordinere samarbejdet mellem aktørerne, og resultater samt anbefalinger fra analysen er derfor blevet formidlet til repræsentanter fra aktørkredsen – UU, BC Syd, EUC Syd, Gråsten Landbrugsskole, SOSU Syd og VUC Syd og jobcentret.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...